Sada, Sa'dah, mindre provinsby i det nordlige Yemen 200 km nord for Sana; 51,900 indb. (2014). Byen blev i 900-t. hovedstad for den shiitiske Zaydi-sekt; frem til 1962 var den vigtig i imamatet, som i perioder strakte sig ind i Saudi-Arabien. Sada er fortsat hellig by for zayditerne, men er også hjemsted for et lille jødisk mindretal. Med sin placering nær den saudiske grænse er byen centrum for et omfattende smugleri i området. I 2011 stod der et slag ved Sada mellem regeringsstyrker og oprørere, som derefter holdt byen i mere end et år.