Bahrain. Sheikbesøg på de danske udgravninger på Bahrain. Glob og Bibby — i hvide anorakker — fremviser de 5 m høje kvaderstensmure i en lagerbygning fra ca. 2000 f.Kr. I baggrunden ses det portugisiske fort fra 1500-t., Qalaat al-Bahrain, som har givet navn til byhøjen.

.

Bahrain - arkæologi og forhistorie, Bahrain har siden 1800-t. været kendt for sine 100.000 gravhøje. Flere af disse blev dengang undersøgt, men først i 1953 begyndte en grundig udforskning af øens forhistorie, da en dansk ekspedition under ledelse af P.V. Glob og T.G. Bibby fra Forhistorisk Museum i Århus igangsatte systematiske udgravninger og rekognosceringer.

Mange steder på Bahrain kan man opsamle pilespidser, knive og skrabere af flint, som stammer fra 4000-3000-t. f.Kr., da man ernærede sig ved jagt, fiskeri og mod slutningen af perioden tillige ved gedehold. En 20 hektar stor højning på nordkysten dækker over ruinerne af Bahrains oldtidshovedstad, som har været undersøgt ved omfattende danske udgravninger foruden i de senere år ved nogle franske. De ældste fund herfra er en handelsstation med et stort kobberstøbningsværksted fra ca. 2100 f.Kr. På dette tidspunkt omtaler skrevne kilder fra Mesopotamien oldtidsriget Dilmun, hvoraf Bahrain var en vigtig del, som engageret i handel med kobber, elfenben og halvædelsten fra Oman og Indien.

De første, små gravhøje er opført langs wadier (flodlejer) i øens indre. Befolkningen ernærede sig ved dyrkning af daddelpalmer, hvede og byg på overrislede marker, ved fåre-, gede- og kvæghold og ved et udstrakt fiskeri. Denne erhvervssammensætning holdt sig på Bahrain helt frem til moderne tid — suppleret af perlefiskeri, der sikkert har taget sin begyndelse allerede i 2000-t. f.Kr., da ægte perler betegnedes "fiskeøjne".

Omkring 2000 f.Kr. opnåede Bahrain nærmest monopol på handelen gennem Den Persiske Golf, og der opstod et kongedømme på øen. Hovedstaden befæstedes, store lagerbygninger opførtes, og ved flere af de ferskvandskilder, som gør øen frugtbar, rejstes templer, bl.a. ved landsbyen Barbar. Her er udgravet et stenbygget tempel, der består af et underjordisk kammer omkring selve kilden, en brændofferplads og et centralt helligområde. Blandt fundene kan nævnes et harpebeslag i form af et tyrehoved med prægtigt svungne horn, som kendes i tilsvarende form fra kongegravene i Ur. Størsteparten af Bahrains gravhøje stammer fra denne periode og ligger i afgrænsede grupper på den nordlige, frugtbare og dengang beboede del af øen. En centralt beliggende gruppe på 27 enorme gravhøje har været opført til regenterne. Højene dækker over et eller flere kamre, hvor den døde er lagt på siden, forsynet med lerkar med føde og drikke og med våben og andet udstyr. De vidtberejste Dilmunkøbmænd giver sig til kende i fundene ved runde seglsten, hvormed de signerede deres handelsaftaler. Seglenes billedsider afslører glimt af en rig rituel verden.

I midten af 1000-t. f.Kr. mistede Bahrain sin politiske selvstændighed og blev indlemmet som provins i Mesopotamien; man kender bl.a. navnet på en mesopotamisk vicekonge over øen. Kulturelt optræder der et markant brud i udviklingen, fx ophørte bygningen af de traditionelle gravhøje, templerne gik af brug, og dagligdags genstande såsom husgeråd af keramik fremstilledes nu i stigende grad efter mesopotamiske forbilleder. Omkring 700 f.Kr. melder de skriftlige kilder igen, at Bahrain var et knudepunkt for handelen mellem Mesopotamien, Oman og Indien, og øen blev styret af konger, der ofte var under politisk indflydelse fra Mesopotamien. I hovedstaden er udgravet paladsagtige bygninger i mesopotamisk stil, et tempel i kvadersten og et industrielt anlæg til bronzeforarbejdning.

Omkring 500 f.Kr. indlemmedes øen i Achaimenideriget og blev muligvis et vigtigt støttepunkt for handelen med røgelse fra Sydarabien. Fra denne periode kendes rige fund fra hovedstaden, bl.a. en skat af armbånd, fingerringe og øreringe i sølv og en badekarformet kiste med et skelet, rigt udstyret med seglsten, våben og et komplet drikkesæt bestående af si, øsekar, flaske og skål af kobber. Under gulvet i templet findes talrige ofrede skåle med et slangeskelet og en eller to perler i hver skål.

Alexander den Store sendte flere ekspeditioner gennem Den Persiske Golf, men hans planer om at erobre Arabien strandede ved hans tidlige død i 323 f.Kr. Hans efterfølgere, de seleukidiske konger, havde imidlertid omkring 300 f.Kr. stor indflydelse langs kysterne af især den nordlige del af Golfen, og den hellenistiske kultur gjorde sig kraftigt gældende på Bahrain, der i denne periode blev benævnt Tylos. Senere i 200-t. f.Kr. mistede seleukiderne magt i den østlige del af imperiet, og samtidig opstod flere småstater i det nordøstlige Arabien, herunder Bahrain, som slog egne sølvmønter efter græsk forbillede. En skat bestående af ca. 300 sådanne sølvmønter blev fundet gravet ned uden for hovedstadens bymur.

Læs videre om Bahrains nyere historie eller om Bahrain generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig