Afghanistan - infrastruktur, I Afghanistan er der ingen jernbaner, men landet er nogenlunde forsynet med hovedveje, som blev bygget med amerikansk, sovjetisk og tysk bistand i 1960-70’erne. I 1964 åbnedes Salangtunnelen i Hindu Kush; den er anlagt i 3360 m højde og afkorter vigtige transportafstande i nord med over 200 km. Elforsyning og telekommunikation er kun ringe udbygget og koncentreret til de største byer, og kun 13% af befolkningen har adgang til rent drikkevand, 15% til sanitet og kun 6% til elektricitet. I konfliktårene 1978-2001 blev hovedparten af landets infrastruktur ødelagt gennem en kombination af krigshandlinger og manglende vedligeholdelse. Der er få lufthavne, og kun to er internationale: Kabul og Kandahar. Siden 2002 er mobiltelefoner blevet meget udbredt.

Læs mere om Afghanistan generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig