Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ziggurat

Oprindelig forfatter InTh Seneste forfatter Redaktionen

Ur. Zigguraten i Ur, bygget ca. 2100 f.Kr. Den dækker et areal på 62 × 43 m og var oprindelig ca. 25 m høj.

Ur. Zigguraten i Ur, bygget ca. 2100 f.Kr. Den dækker et areal på 62 × 43 m og var oprindelig ca. 25 m høj.

ziggurat, tårnagtig bygning i form af en trinpyramide, som forekom i Mesopotamien. Bygningsværket var et religiøst symbol, som kunne ses på lang afstand. Det blev opført som flere terrasser anbragt oven på hinanden; på den øverste lå et tempel. Dets historie kan føres tilbage til 4000-t. f.Kr., da templer blev opført på terrasser i Eridu og Uruk.

Ordet ziggurat kommer af assyrisk zigguratu 'top'.

Den typiske ziggurat blev udviklet under det sumeriske Ur III-dynasti 2200-2000 f.Kr. Zigguraten i Ur er den bedst kendte af disse. Den består af tre trin med et centralt trappeanlæg, som fører op til templet. Bygningen var opført af en kerne af lersten med en tyk skalmur af tegl. Babelstårnet er det mest berømte eksempel, men pga. senere tiders ødelæggelser er der i Babylon ingen spor tilbage heraf.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ingolf Thuesen: ziggurat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184149