Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ur

Oprindelig forfatter InTh Seneste forfatter Redaktionen

Ur. Zigguraten i Ur, bygget ca. 2100 f.Kr. Den dækker et areal på 62 × 43 m og var oprindelig ca. 25 m høj.

Ur. Zigguraten i Ur, bygget ca. 2100 f.Kr. Den dækker et areal på 62 × 43 m og var oprindelig ca. 25 m høj.

Ur, oldtidsby i det sydlige Irak. Ur er især kendt i forbindelse med de bibelske beretninger om Abraham, hvis fødeegn var Ur i Kaldæa. Stedet er blevet identificeret ud fra indskrifter i Tell el-Muqayyar, der angav navnet på oldtidsbyen.

De vigtigste udgravninger fandt sted 1922-34, da Leonard Woolley ledede de store britiske undersøgelser. De ældste levn går tilbage til Ubaid-perioden, ca. 5. årtusinde f.Kr. De blev fundet i dybe søgegrøfter, og det var bl.a. her, at man opdagede tykke flodaflejringer, som adskilte Ubaid-lagene fra senere tiders bebyggelse. Disse lag er blevet fortolket som spor efter syndfloden.

Allerede i den såkaldte Uruk-periode i 4. årtusinde indtog byen en betydelig rolle i det sydlige Mesopotamien, og den blev et religiøst center. Gennem den tidlige dynastiske periode, 3000-2400 f.Kr., udviklede byen sig som sæde for et kongedømme.

Annonce

Det var fundet af kongernes grave, der især gjorde stedet kendt. Kongegravene, 16 i alt, bestod af gravkamre, omgivet af en gård og en rampe, som førte ned til anlægget. Sammen med den kongelige person kunne et stort antal personer være gravlagt.

Rekonstruktion af zigguraten i Ur.

Rekonstruktion af zigguraten i Ur.

De grave, som ikke senere er blevet plyndret, indeholdt mange typer af genstande og redskaber, inklusive vogne og musikinstrumenter. Flere genstande var udført i guld, sølv og halvædelsten.

De vigtigste arkitektoniske levn stammer fra ca. 2200-2000 f.Kr. (den såkaldte Ur III-periode), fx rester af et stort tempelanlæg med flere monumentale tempelbygninger og den berømte Ur-ziqqurat tilegnet byens skytsgud, måneguden Nanna.

Zigguraten kan stadig ses på stedet, delvis rekonstrueret. Den bestod af tre trin og var opført i lersten og tegl. Grundfladen måler ca. 62 x 43 m. Højden kan ikke præcist bestemmes, da kun de to nederste terrasser er bevaret. Men man antager, at der har været en tredje terrasse, hvorpå selve templet har stået.

Med Babylons ekspansion under Hammurapi mistede Ur sin politiske betydning, selvom den forblev en af de større byer i det sydlige Mesopotamien. Byen fik en genopblomstring i 500-t. f.Kr. under den nybabyloniske kong Nabu-naid, som styrkede månedyrkelsen i Mesopotamien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ingolf Thuesen: Ur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177307