• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Adnan Menderes

Oprindelig forfatter STC Seneste forfatter Redaktionen

Adnan Menderes, 1899-17.9.1961, tyrkisk politiker. Menderes dannede i 1946 Tyrkiets første egentlige oppositionsparti, Det Demokratiske Folkeparti. Som Tyrkiets ministerpræsident 1950-60 forsøgte han at modernisere Tyrkiet ved at lade privatøkonomiske interesser være samfundsøkonomiens drivende kræfter. Menderes var populær blandt bønderne, der var utilfredse med kemalismens planøkonomi og sekulære ideologi. Han knyttede Tyrkiet tæt til Vesten, bl.a. gennem medlemskab af NATO i 1952. Menderes' antikemalisme og diktatoriske stil udløste i 1960 et militærkup; han blev afsat og året efter henrettet. I slutningen af 1980'erne blev Menderes rehabiliteret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Stephen Turk Christensen: Adnan Menderes i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124066