Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kurdistan - historie

Oprindelig forfatter GBi Seneste forfatter Redaktionen

Kurdistans historie er præget af beliggenheden i krydsfeltet mellem det anatolske, det iranske og det mesopotamiske magtcentrum. Også de store naturrigdomme har været afgørende for områdets strategiske betydning.

I 1500-1600-t. var Kurdistan omstridt af osmannere og safavider, og efter fredsslutningen 1639 kom størsteparten af Kurdistan, der bestod af en række småfyrstendømmer, under osmannisk overherredømme. Der har været to tilløb til en selvstændig kurdisk statsdannelse. Med Sèvrestraktaten i 1920 forpligtede de allierede magter sig til at forberede autonomi for et tyrkisk Kurdistan, som kurderne i den britisk okkuperede Mosulprovins i det nuværende Irak skulle have ret til at tilslutte sig. Men traktaten blev forkastet af det nye tyrkiske nationalistiske regime, ledet af Kemal Atatürk, og i 1923 blev Sèvrestraktaten erstattet af Lausannetraktaten, der ikke stillede krav om kurdisk autonomi, og hvori den stadig gældende opdeling blev fastlagt. Efter 2. Verdenskrig oprettedes i Iran den kurdiske Mahabadrepublik under beskyttelse af sovjetiske besættelsestropper. Republikken brød sammen efter et år, da de sovjetiske tropper forlod landet.

Der har gentagne gange været væbnede konflikter i Kurdistan både mellem forskellige kurdiske fraktioner og mellem kurdere og staterne i området, ligesom kurderne blev brugt som brikker af begge parter under Den Iransk-irakiske Krig (1980-88). Uden en egen stat har kurderne aldrig været i stand til at etablere et fælles politisk system. De er organiseret i mange forskellige politiske bevægelser, hvoraf mange er illegale. I Irak er KDP (Kurdistans Demokratiske Parti, stiftet 1945) og udbryderpartiet PUK (Kurdistans Patriotiske Union, stiftet 1975) de stærkeste kurdiske partier. I Iran finder man det marxistiske Komala samt Kurdistans Demokratiske Parti (KDPI), i Tyrkiet PKK (Det Kurdiske Arbejderparti, stiftet 1984) og i Syrien Det Kurdiske Demokratiske Parti (stiftet 1958).

Annonce

Sikkerhedszonen. Efter Golfkrigen januar-februar 1991 oprettedes under FN-beskyttelse en sikkerhedszone for kurderne i Nordirak, se Irak (historie). Partierne KDP og PUK havde fundet sammen i en skrøbelig alliance om skabelsen af et autonomt kurdisk område i Irak. I 1992 afholdtes valg til et delstatsparlament, som endte i en aftale om ligelig magtdeling mellem de to store partier. Økonomien kom hurtigt i krise pga. trykket fra de internationale sanktioner mod Irak, kombineret med en irakisk økonomisk blokade mod Kurdistan.

Interne magtkampe førte fra 1995 til borgerkrigslignende tilstande i det autonome område, og tyrkisk militær blandede sig flere gange med angreb ind i området med henvisning til, at de tyrkiske kurdere fik våben herfra. I tiden op mod den amerikansk ledede invasion af Irak i marts 2003 støttede både PKK og KDP angrebet. Begge grupper har deltaget aktivt i bestræbelserne på at skabe et nyt politisk system som fastholder den udstrakte kurdiske autonomi. Nye valg til delstatsparlamentet blev afviklet i januar 2005, hvor en koalition ledet af KDP vandt 104 af 111 pladser. I juni valgte forsamlingen Masoud Barzani til præsident for Den Autonome Kurdiske Region. I april 2005 blev Jalal Talabani valgt til Iraks præsident.

Det autonome irakiske Kurdistan udviklede sig til det mest stabile område i Irak efter Irakkrigen. Regionen var reelt politisk og økonomisk uafhængig af resten af Irak, og kom endvidere til at kontrollere området militært også.

I sommeren 2014 blev irakisk Kurdistan truet af den radikale islamistiske milits ISIS, som rykkede fronten tæt på de irakiske kurderes hovedstad, Irbil. Desuden blev de kurdisktalende yazidi-minoritet truet med udslettelse. De kurdiske styrker, peshmerga, blev hårdt presset, men fik flystøtte fra USA, ligesom en international alliance lovede at støtte kurderne med våbenbistand.

Læs mere om Kurdistan.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Grete Bille: Kurdistan - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112372