Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bodrum

Oprindelige forfattere CNMo og MlmØst Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/2844/=ud_a_219963.mp3?revision=1

Bodrum. Det antikke teater.

Bodrum. Det antikke teater.

Bodrum, by i det sydvestlige Tyrkiet, antikkens Halikarnassos; 36.400 indb. (2013). Bodrum ligger på en halvø af samme navn lige over for den græske ø Kos. Bybilledet domineres af borgen Castellum Sancti Petri fra 1400-t.; to bugter på hver sin side af borgen afgrænser henholdsvis det græske og det tyrkiske bykvarter. Bodrum er et af Tyrkiets mest yndede turistmål.

Historie

I oldtiden var Halikarnassos en af de vigtigste byer på den sydlige del af Lilleasiens vestkyst i landskabet Karien. Byen blev antagelig grundlagt omkring 1000 f.Kr. af grækere fra Peloponnes. Halikarnassos' første blomstringstid faldt formodentlig i første halvdel af 400-t. f.Kr. under et karisk dynasti, hvis berømteste medlem var dronning Artemisia 1. I den periode voksede historikeren Herodot op i byen, og rester af et smukt tempel og af store klippegrave vidner om et betydeligt kulturelt og økonomisk niveau.

Navnet Bodrum er vist efter johanniterborgen Castellum Sancti Petri, af latin Petro-, svarende til tyrkisk Bodr.

Halikarnassos' vigtigste periode indtrådte ca. 100 år senere, da Mausolos i 377 f.Kr. blev persisk statholder, satrap, over det sydvestlige Lilleasien og gjorde byen til sin hovedstad. Han lod den nyanlægge med et retvinklet gadenet, som slettede næsten alle spor af den gamle by, og han indkaldte nogle af den græske verdens mest fremragende arkitekter og kunstnere til at udsmykke byen med skulpturer og med nye templer og helligdomme. Blandt de mest berømte monumenter er Mausolos' palads med en tilhørende hemmelig havn og fremfor alt Mausolos' gravmæle, Mausoleet i Halikarnassos, som af eftertiden er blevet regnet for et af Verdens Syv Underværker.

Annonce

Med Alexander den Stores erobring af Halikarnassos i 334 f.Kr. indgik byen i den hellenistiske verdens omskiftelige historie og var blandt andet en tid under ptolemæerne. Med deres tilladelse opførtes et gymnasium (se gymnasion), og en søjlehal blev indviet til Apollon og en af de ptolemæiske konger. I romersk tid blev byen formentlig ved med at være en driftig by uden dog at nå sin tidligere betydning. Skriftlige og arkæologiske kilder tyder på, at Halikarnassos i senantikken oplevede en vis genopblomstring.

Bodrum var i byzantinsk tid bispesæde. Efter den tyrkiske indvandring i Anatolien i 1000-t. skiftede byen herre flere gange, indtil den i midten af 1200-t. blev erobret af Menteşeemiren. I forvirringen under Timur Lenks indfald i Anatolien i 1402 besatte johanniterne Bodrum og byggede med sten fra det antikke mausoleum den massive fæstning Skt. Peters Borg. Da osmannerne erobrede Menteşeemiratet i 1424, formåede johanniterne at holde Bodrum som en kristen forpost. Først efter deres tab af det nærliggende Rhodos i 1522 overgav de byen og borgen i Bodrum til osmannerne. I 1770 blev Bodrum bombarderet af en russisk eskadre. Efter 1. Verdenskrig blev den kortvarigt besat af Italien som led i de allieredes forsøg på at dele Osmannerriget mellem sig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Nederby Mortensen, Mellemøst-Information: Bodrum i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48932