Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dareios

Oprindelig forfatter JesPA Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/6425/=ud_a_129417.mp3?revision=1

Dareios, achaimenidisk kongenavn:

Dareios 1. den Store

Dareios 1. den Store, 522-486 f.Kr., forenede de to slægtslinjer, der var opstået efter stamfaderen Achaimenes' søn Teispes' to sønner, Kyros 1. og Ariaramnes (Dareios' linje), som havde delt magten. Dareios den Store beretter i sin store Bisutunindskrift, hvorledes han i sit første regeringsår bragte ro og stabilitet i storimperiet ved at slå alle oprør ned og især ved at likvidere mageren Gaumata.

Oldpersisk Dārayavaush 'den, der opretholder det gode'.

Dareios 2.

Dareios 2., 423-404 f.Kr., fik hos grækerne tilnavnet Nothos 'bastard', fordi han var søn af en konkubine. Under ham vendtes den militære aktivitet mod grækerne, men med vekslende held.

Annonce

Dareios 3.

Dareios 3., 336-331 f.Kr., kunne under gunstigere forhold være blevet en fremragende hersker, men ved nederlaget til Alexander den Store ved Issos og Gaugamela (1.10.331 f.Kr.) blev han flygtning i sit eget land og myrdet af sine egne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jes P. Asmussen: Dareios i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61810