Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Samaria

Oprindelig forfatter ARoP Seneste forfatter Redaktionen

Samaria, oldtidsby ca. 55 km nord for Jerusalem. Samaria blev i 800-t. f.Kr. grundlagt som Israels (Nordrigets) hovedstad og ødelagt ved assyrisk erobring 722 f.Kr. Byen blev senere genopbygget, og Herodes 1. den Store gav den navnet Sebaste efter kejser Augustus (græsk Sebastos, latin Augustus), heraf det moderne arabiske navn Sibastiyya.

Navnet Samaria kommer af hebraisk Shomrōn 'vagtsted'.

Samaria har i løbet af 1900-t. været målet for flere arkæologiske udgravninger.

Fra 722 f.Kr. var Samaria tillige navnet på den provins, hvori byen Samaria lå.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Allan Rosengren Petersen: Samaria i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154958