Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Muhammad Amin al-Husayni

Oprindelig forfatter JBS Seneste forfatter Redaktionen

Muhammad Amin al-Husayni, 1897-4.7.1974, palæstinensisk religiøs og politisk leder. Husayni blev i 1921 valgt til mufti i Jerusalem og formand for Supreme Muslim Council, et organ, der blev skabt af den britiske mandatadministration. I 1936 var han med til at grundlægge Den Arabiske Højkomité, der indledte en generalstrejke, som efterhånden udviklede sig til et palæstinensisk oprør mod mandatadministrationen. Det førte Husayni i eksil i Syrien, hvorfra han ledede oprøret mod briterne frem til 1939. I 1946 valgte Den Arabiske Liga ham til leder af Den Arabiske Højkomité, som ligaen havde genskabt. Husayni slog sig i 1949 ned i Beirut og var fra 1964 en skarp kritiker af PLO.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bæk Simonsen: Muhammad Amin al-Husayni i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93983