Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Arabiske Revolte

Oprindelig forfatter JBS Seneste forfatter Redaktionen

Den Arabiske Revolte, oprør, der blev ledet af Husayn ibn Ali mod osmannerne (tyrkerne) under 1. Verdenskrig. Husayn ibn Ali var før udbruddet af 1. Verdenskrig indsat af den osmanniske regering som sharif af Mekka, men indledte i 1915 forhandlinger med Storbritannien om samarbejde. Mod løfte om britisk støtte til etablering af en uafhængig arabisk stat lovede han på arabernes vegne at tage initiativ til et militært oprør mod osmannerne.

Oprøret begyndte i 1916, og Husayn ibn Alis tropper kæmpede indtil krigens slutning sammen med de allierede, der efter krigen imidlertid ikke indfriede deres løfte til araberne om en selvstændig arabisk stat.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bæk Simonsen: Den Arabiske Revolte i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39502