Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

al-Fatah

Oprindelig forfatter JBS Seneste forfatter Redaktionen

al-Fatah, palæstinensisk politisk gruppering dannet i 1956 af bl.a. Yassir Arafat. Al-Fatah indledte i 1965 en væbnet kamp mod staten Israel og gik i 1968 ind i PLO. Gruppen arbejdede fra 1974 for etableringen af en palæstinensisk stat bestående af Vestbredden og Gaza med Østjerusalem som hovedstad. Med etableringen af det palæstinensiske selvstyre i 1994 etablerede al-Fatah sig formelt som politisk parti i Gaza og på Vestbredden og deltog i det politiske arbejde med at etablere det palæstinensiske selvstyre. Gruppen har deltaget i alle valg afholdt siden og led i forbindelse med valget til den palæstinensiske lovgivende forsamling i januar 2006 et sviende nederlag til Hamas. Al-Fatah beholdt kontrollen over de palæstinensiske dele af Vestbredden, mens Hamas efter kampe med al-Fatah greb magten i Gazastriben. De to bevægelser proklamerede i 2011, at de havde sluttet fred.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bæk Simonsen: al-Fatah i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74641