Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

korsfarerstater

Oprindelig forfatter KFle Seneste forfatter Redaktionen

Korsfarerstater. Korsfarerstaterne i Mellemøsten. Kongen af Jerusalem gjorde også krav på overhøjheden over de øvrige korsfarerstater i området bortset fra Cypern og Lillearmenien, der var selvstændige kongeriger.

Korsfarerstater. Korsfarerstaterne i Mellemøsten. Kongen af Jerusalem gjorde også krav på overhøjheden over de øvrige korsfarerstater i området bortset fra Cypern og Lillearmenien, der var selvstændige kongeriger.

korsfarerstater, stater, der blev oprettet som følge af korstogene i højmiddelalderen. Det var kongeriget Jerusalem (1099-1291) med grevskabet Edessa (1098-1146), fyrstendømmet Antiochia (1098-1268) og grevskabet Tripoli (1102-1289) som vasalstater, kongeriget Kilikien eller Lillearmenien (1199-1375), kongeriget Cypern (1192-1489), kejserriget Romania (det latinske kejserdømme i Konstantinopel, 1204-61) med en række vasalstater i Grækenland, Den Tyske Ordensstat i Preussen og Baltikum (1233-1525/1561) og johanniterordenens stater Rhodos (1309-1522) og Malta (1530-1797).

Alle disse stater var feudale monarkier bortset fra ordensstaterne, der var krigermunkerepublikker. Overalt i korsfarerstaterne udgjorde korsfarerne og deres efterkommere et mindretal.

Deres magt var i høj grad baseret på vældige borganlæg, som hører til de stærkeste fæstningsværker fra middelalderen. Berømte korsfarerborge er Krak des Chevaliers i Syrien og Marienburg i Preussen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Fledelius: korsfarerstater i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110311