Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

maurere

Oprindelig forfatter Wulff Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/19271/=ud_a_142177.mp3?revision=1

maurere, de muslimer, der fra 711 erobrede Spanien og først blev endeligt fordrevet i 1614. Romerne brugte betegnelsen om de folk, der levede i dele af det nuværende Marokko og Algeriet, og det gav navn til den romerske provins Mauretania; derefter kom ordet til at betegne berberstammerne i Nordafrika.

I Spanien anvendtes betegnelsen moros af de kristne om de muslimske erobrere og deres efterkommere, en blanding af arabere og berbere, fordi de var trængt op i landet fra Nordafrika.

Ordet maurer er afledt af latin maurus 'mørk; maurer'.

Maurerne bevarede herredømmet over Andalusien, indtil den kristne generobring (se Reconquista) var afsluttet med Granadas fald i 1492. De muslimer, der ikke flygtede til Nordafrika, morisker, blev udsat for religionsforfølgelser og endeligt udvist 1609-14. Under maurerne var Andalusien et kulturcentrum, hvor Europa kom i kontakt med den arabiske verdens videnskab og kunst (se maurisk kunst). Betegnelsen maurere anvendes i dag om dele af befolkningen i Mauretanien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ellen Wulff: maurere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123075