Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

idrisider

Oprindelig forfatter JBS Seneste forfatter Redaktionen

idrisider, (efter dynastiets grundlægger Idris 1., d. 791), muslimsk dynasti, der fra 789 kontrollerede Marokko. Dynastiet hævdedes at nedstamme fra Muhammeds fætter Ali og var shiamuslimsk. Dynastiet herskede fra den nyanlagte by Fez, der forblev dynastiets politiske og økonomiske centrum. Idrisiderne led i 920'erne nederlag til fatimiderne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bæk Simonsen: idrisider i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=96072