Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Saladin

Oprindelig forfatter JBS Seneste forfatter Redaktionen

Saladin, 1137/1138-4.3.1193, sultan af Egypten og Syrien fra 1174 og grundlægger af det ayyubidiske dynasti; i den muslimske historiske overlevering er Saladin skildret som muslimernes leder i kampen mod de kristne korsfarere.

Saladin var født i en kurdisk familie og fik som ung tjeneste hos Nur al-Din. Han opfordrede Nur al-Din til at involvere sig i Egypten, hvor det fatimidiske dynasti militært var hårdt trængt af korsfarerne. I 1169 blev han indsat på posten som fatimidisk vesir og gjorde op med resterne af det shiamuslimske fatimidedynasti og sikrede Egypten for sunniislam. Ved Nur al-Dins død i 1174 fik Saladin muligheden for at lancere sig selv som hans legitime politiske arvtager og lod sig i den egenskab hylde i Damaskus i oktober 1174.

Navnet Saladin kommer af arabisk Salāh ad-Din 'religionens fromhed, rigtighed'.

Gennem de følgende år sikrede han sig kontrollen over store dele af Syrien. Allerede Nur al-Din havde forsøgt at samle muslimerne til en fælles indsats mod korsfarerne, men intern splittelse imellem muslimerne gjorde en fælles indsats vanskelig. Det lykkedes for Saladin at samle muslimerne, og i Slaget ved Hattin i juli 1187 blev korsfarerne påført et nederlag, der førte til, at muslimerne senere på året kunne genindtage Jerusalem.

Annonce

Saladin opholdt sig det meste af sit liv i det syriske område, hvor han lod en række store bygningsværker opføre. Siden korstogstiden har Saladin i Vesteuropa været en idealtype på den ædle modstander og den ædle muslim.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bæk Simonsen: Saladin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154603