Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aisha bint Abi Bakr

Oprindelig forfatter Wulff Seneste forfatter BlochP

Aisha bint Abi Bakr, ca. 613/614-678, en af profeten Muhammeds hustruer. Hun blev enke som 18-årig og tog siden aktivt del i det religiøse og politiske liv. I arvefølgestriden efter mordet på Uthman, den tredje rettroende kalif, kæmpede hun mod Ali, som hun holdt ansvarlig for mordet, men blev i 656 besejret i et slag (Kamelslaget) nær Basra. Aisha menes at have haft stor indflydelse på den senere opfattelse af Muhammeds liv; hun regnes således som ophavsperson til et stort antal hadith.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ellen Wulff: Aisha bint Abi Bakr i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34521