Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Haifa

Oprindelige forfattere KTol og MlmØst Seneste forfatter Redaktionen

Haifa, havneby i det nordlige Israel; 272.200 indb. (2012); ca. 1 mio. i storbyområdet. Haifa ligger op ad Karmelbjergets sydside og er en vigtig industriby. På Karmelbjerget ligger en stor bahai-helligdom med smukke haveanlæg; her ligger Bab, en af religionens grundlæggere, begravet.

Byen indgik i det britiske mandatområdePalæstina i 1922, og dybvandshavnen blev åbnet i 1933. Den vigtige havn, hvorfra en stor del af den jødiske immigration foregik, var årsag til, at Haifa 1948-49 var centrum for kampe mellem jøder og arabere.

Af de oprindelig ca. 50.000 arabere valgte 3000 at blive her efter staten Israels oprettelse. Nu er ca. 10% af befolkningen i Haifadistriktet israelske arabere (2003).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Katja Sofie Tolstrup, Mellemøst-Information: Haifa i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87998