Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Genesaret Sø

Oprindelige forfattere MlmØst og Mull Seneste forfatter Redaktionen

Genesaret Sø set fra et græsk-ortodokst kloster i Kapernaum.

Genesaret Sø set fra et græsk-ortodokst kloster i Kapernaum.

Genesaret Sø, Tiberias Sø, hebraisk Yam Kinneret, sø i Jordandalen i det nordlige Israel på grænsen til Syrien, 170 km2, 50 m dyb. Genesaret Sø ligger 210 m under havets overflade, den gennemstrømmes af Jordanfloden og er verdens lavestliggende ferskvandssø. Søen forsyner store dele af Israel helt ned til Negevørkenen med ferskvand.

I Det Nye Testamente kaldes den alene i Luk. 5,1 for Genesaret Sø, ellers hedder den Galilæas Sø (fx Matth. 4,18) eller Tiberias Sø (fx Joh. 6,1). I Det Gamle Testamente har den samme navn som sletten, Kinneret eller Kinnerot.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mellemøst-Information, Mogens Müller: Genesaret Sø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82992