Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

qajarerne

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/23723/=ud_a_192748.mp3?revision=1

qajarerne, turkmensk nomadeføderation oprindelig hjemmehørende i det nordlige Azarbaidjan. Mod slutningen af 1700-t. blev qajarerne en magtfaktor i Iran. Føderationens leder, Agha Muhammad (1742-97), udnyttede de vedvarende tronstridigheder mellem Zanddynastiets medlemmer til at erobre det centrale Iran, og i 1796 antog han shahtitlen. Hans efterfølgeres bestræbelser på at genvinde områder i Azarbaidjan og Khorasan blev standset af Rusland og Storbritannien, og især nederlag til Rusland i begyndelsen af 1800-t. fik qajarherskerne til at iværksætte en reorganisering af militæret og administrationen efter europæisk forbillede. Rigets begrænsede resurser forhindrede dog reformerne i at blive effektive, selvom det faktisk lykkedes qajarerne at skabe intern ro i Iran, indtil den russiske og britiske indflydelse for alvor blev mærkbar i 1800-t.s anden halvdel. En voksende oppositionsbevægelse gjorde qajarerne ansvarlige, og efter en række uroligheder indførtes i 1906 en forfatning og et parlament. Efter 1. Verdenskrig blev den sidste qajarshah afsat af militæret. Se også Iran (historie).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
qajarerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=147628