Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Isfahan

Oprindelige forfattere HMHa, MlmØst, PKN og See Seneste forfatter Redaktionen

Isfahan. Midt i den gamle by rejser Fredagsmoskéens hovedkuppel sig over basarens tage. Det store bygningskompleks er opført af teglsten og indeholder dele fra alle tidsaldre i byens historie under islam. En stor indre gård er på alle sider omgivet af bedehaller, der modtager dagslyset gennem ovenlys i mange forskellige geometriske udformninger.

Isfahan. Midt i den gamle by rejser Fredagsmoskéens hovedkuppel sig over basarens tage. Det store bygningskompleks er opført af teglsten og indeholder dele fra alle tidsaldre i byens historie under islam. En stor indre gård er på alle sider omgivet af bedehaller, der modtager dagslyset gennem ovenlys i mange forskellige geometriske udformninger.

Isfahan, Esfahan, by i det centrale Iran 350 km syd for Teheran; 1,76 mio. indb. (2011). Byen ligger på et højdedrag i et strategisk vigtigt område; med sin udsøgte arkitektur og sine mange haver regnes den for at være Irans smukkeste by. Den har i århundreder været et vigtigt handelscenter. Omegnen har bomuldsproduktion og fåreavl, og byen har tekstilindustri, herunder fremstilling af tæpper. Isfahan var i 1600-t. Persiens hovedstad og er fortsat et vigtigt religiøst center.

Isfahan spiller en vigtig rolle i den islamiske arkitekturs udvikling. Efter muslimernes erobring af byen blev der opført en fredagsmoské, der senere ombyggedes, bl.a. under seldsjukkerne i 1000-t. Den er et gårdanlæg, omgivet af bedehaller på alle fire sider; med sine karakterfulde kupler og sin rige udsmykning med mønstermurværk af tegl er den et af bygningskunstens hovedværker. Under safaviderne i 1500- og 1600-t. udvidedes byen betydeligt. Uden for den gamle by blev den store plads Maidan-i Shah anlagt, omgivet af nye pragtbygninger, bl.a. moskéen Masjid-i Shah, der med sin turkisfarvede kuppel rejser sig højt over den omgivende by. Fra pladsen gav en høj portbygning adgang til shahernes vidtstrakte haveanlæg, hvoraf dele er bevaret. Byen er blevet optaget på UNESCO's Verdensarvliste.

Isfahantæpper

På hofværkstederne, som shah Abbas oprettede i bl.a. Isfahan og Kashan, blev der fremstillet pragtfulde silke- og fløjlsstoffer samt store vævede og knyttede tæpper til paladserne og som gaver til moskéer og vestlige fyrster. Herfra stammer de såkaldte polenstæpper, bl.a. Kroningstæppet (ca. 1660, Rosenborg). Tæppeproduktionen i 1900-t. har genoptaget brugen af de komplicerede mønstre. De bedste værksteder signerer deres tæpper, fx Serafian, og her knyttes med fin uld på silke og en knudetæthed på op til 1 mio. pr. m2.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Munk Hansen, Mellemøst-Information, Peter Kühn-Nielsen, Peter Seeberg: Isfahan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99605