• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kurdere

Oprindelig forfatter IrJ Seneste forfatter MHansen

kurdere, folk hjemmehørende i områder af Tyrkiet, Iran, Irak, Syrien og Armenien, som tilsammen udgør Kurdistan. Kurderne er et iransk folk; det er blevet diskuteret om de evt. nedstammer fra mederne. Kurdernes antal er omstridt, bl.a. af politiske årsager; formodentlig tæller de omkring 20 mio., heraf ca. 11 mio. i Tyrkiet. Et større antal kurdere, overvejende fra Tyrkiet, bor i Vesteuropa, bl.a. i Danmark.

De fleste kurdere er sunnimuslimer, men deres kultur adskiller sig på mange punkter fra nabofolkenes. Traditionelt har de levet som bjergbønder eller kvægnomader.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Irving Jensen: kurdere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112362