Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nuri al-Maliki

Oprindelig forfatter ABN Seneste forfatter Redaktionen

Nuri al-Maliki, Jawad al-Maliki, f. 1.7.1950, irakisk politiker, premierminister 2006-14. Nuri al-Maliki har studeret arabisk litteratur og tilsluttede sig det shiitiske Islamiske Dawa Parti. Fra 1980 levede han i eksil i Iran og Syrien. Efter Saddam Husseins fald i 2003 vendte han tilbage til Irak og blev i 2005 valgt til den midlertidige nationalforsamling. I april 2006 blev han af præsident Jalal al-Talabani udpeget til premierminister, et valg der blev gentaget i november 2010. Al-Maliki baserede i høj grad sin politik på at favorisere sit shiamuslimske bagland på bekostning af Iraks sunnimuslimske mindretal, hvilket bidrog til at styrke radikale sunnimuslimske bevægelser.

Efter at den islamistiske bevægelse ISIS vandt en række overraskende sejre i Nordirak i sommeren 2014 blev al-Maliki tvunget til at træde tilbage som premierminister.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard: Nuri al-Maliki i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121163