Golfkrigen. General Norman Schwarzkopf under Golfkrigen.

.

Golfkrigen. Da irakerne blev tvunget til at opgive besættelsen af Kuwait, ødelagde de en række olieanlæg i landet og satte ild til andre. Resultatet blev omfattende ødelæggelser og en voldsom forurening af Kuwait og dele af Den Persiske Golf. Det varede flere måneder, før situationen var under kontrol, og først langt senere kunne der igen udvindes olie fra de boringer, irakerne havde ødelagt. På fotografiet, som er taget ved al-Ahmadi en måned efter Iraks kapitulation, ses bulldozere bygge jordbarrierer for at hindre olien i at løbe ud på en vej.

.

Golfkrigen. CNNs korrespondent i Irak under Golfkrigen, Peter Arnett, var en af de få pressefolk, der fik tilladelse til at opholde sig i Baghdad under bombardementet af byen, og hans førstehåndsreportager blev fulgt med stor opmærksomhed over hele kloden.

.

Golfkrigen blev for de fleste en forbløffende demonstration af high-tech-war med krydsermissiler, der over hundreder af kilometer fulgte terrænet i trætophøjde, dvs. i skjul for modstanderens radar, og med laserstyrede missiler, der kunne dirigeres yderst præcist. Dette tv-billede viser et ammunitionsmagasin, der brøkdele af et sekund senere var sprængt i stumper og stykker.

.

Golfkrigen, (efter Den Persiske Golf), krig i januar-februar 1991 mellem Irak og en international allieret styrke. Årsagen var Iraks besættelse af Kuwait den 2.8.1990. Irak begrundede besættelsen med, at Kuwait under krigen mellem Irak og Iran 1980-88 ulovligt havde pumpet olie op fra et irakisk-kuwaitisk oliefelt og solgt olien med stor fortjeneste. Desuden havde den kuwaitiske regering vægret sig ved at efterkomme irakiske ønsker om en begrænsning af den samlede arabiske olieproduktion.

Den irakiske besættelse blev fordømt fra alle sider. Forsøg på at løse konflikten inden for rammerne af Den Arabiske Liga førte til etablering af en fælles arabisk styrke i Saudi-Arabien, der fra september blev udvidet til også at omfatte styrker fra Vesten. FN's Sikkerhedsråd besluttede den 29.11.1990, at den internationale styrke, nu under amerikansk ledelse, måtte bruge alle til rådighed stående midler for at gennemtvinge en irakisk tilbagetrækning fra Kuwait.

Den 16.1.1991 indledte amerikanske, britiske, franske og saudiske fly det første af en række massive bombeangreb på Irak. Som svar affyrede Irak Scud-missiler mod Israel og siden også mod Saudi-Arabien. Den 24/2 rykkede den internationale styrke ind i Kuwait, og efter 100 timers kampe måtte Irak kapitulere. Den endelige våbenhvile blev underskrevet den 3/3. De krav, som Irak måtte opfylde, blev formuleret i Sikkerhedsrådsresolution nr. 687 af 5/4.

I henhold til aftalen skulle Irak anerkende Kuwaits ret til at eksistere samt tillade udlandet at kontrollere sine atomare anlæg. Desuden skulle Iraks arsenal af kemiske våben tilintetgøres under international kontrol. Indtil den irakiske regering har opfyldt alle krav, er landet afskåret fra at sælge olie.

Umiddelbart efter krigens ophør indledte Iraks kurdiske befolkning et militært oprør mod regeringen i Baghdad. Oprøret blev hurtigt nedkæmpet, og 1-2 mio. kurdere blev sendt på flugt til Tyrkiet og Iran. I april 1991 etableredes derfor en FN-kontrolleret zone nord for den 36. breddegrad.

Beskyttelsen af Saudi-Arabien og mobiliseringen mod Irak kaldtes Operation Desert Shield, mens krigshandlingerne blev benævnt Operation Desert Storm. Det britiske bidrag kaldtes for Operation Granby og det franske blev betegnet Opération Daguet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig