Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ayad Allawi

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Ayad Allawi, f. 31.5.1944, irakisk politiker. Allawi, som er sekulær shia-muslim, blev tidligt politisk aktiv i Baathpartiet, men brød siden med det. Han flyttede til London for at studere medicin i 1971, og han opbyggede i eksil et netværk i opposition til Baath. I 1978 blev Allawi udsat for et mordforsøg i sit hjem i England, muligvis begået af irakiske agenter. Efter Saddam Husseins fald i 2003 vendte han tilbage til Irak og blev medlem af det midlertidige regeringsråd. Han fungerede som premierminister 2004-05. Ved valget i marts 2010 fik hans parti flest stemmer. I 2014 blev Allawi vicepræsident i Irak.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ayad Allawi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=255619