Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

al-Najaf

Oprindelig forfatter MlmØst Seneste forfatter Redaktionen

al-Najaf, by i det centrale Irak 130 km syd for Baghdad; 1,39 mio. indb. (2014).

Byen blev grundlagt af Harun al-Rashid (kalif 786-809). Ifølge overleveringen er den første shiitiske imam, Ali ibn Abi Talib, begravet i al-Najaf. Byen er derfor et yndet pilgrimsmål for shiamuslimer og har siden middelalderen været et af shiismens centrale lærdomscentre.

Al-Najaf var 1965-78 hjemsted for ayatollah Khomeini, og den har været et vigtigt centrum for oppositionen mod Baathpartiet og Saddam Hussein. Da den shiitiske befolkning i 1991 indledte et oprør mod Baghdadregeringen, blev byen udsat for voldsomme bombardementer. Byen var i 2003, 2004 og 2007 skueplads for hårde kampe mellem en shiamuslimsk milits og amerikanske styrker samt den irakiske hær.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mellemøst-Information: al-Najaf i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129789