Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Libanon - geografi

Oprindelig forfatter MlmØst Seneste forfatter Redaktionen

Beirut. I løbet af 1800-t. blev Beirut en af den arabiske verdens vigtigste handelsbyer.

Beirut. I løbet af 1800-t. blev Beirut en af den arabiske verdens vigtigste handelsbyer.

På trods af sin begrænsede udstrækning, ca. 60 km bredt og 210 km langt, rummer Libanon store naturgeografiske forskelle. To bjergkæder, Libanon og Antilibanon, deler landet på langs, parallelt med kysten. Højest når bjergene inden for kysten mellem Beirut og Tripoli. Mod vest ligger en frugtbar kyststribe, bredest nord for Tripoli og syd for Saida. Øst for Libanonbjergene ligger Bekaadalen, som geologisk er en fortsættelse af den østafrikanske Rift Valley, et 15-20 km bredt landbrugsområde, der strækker sig op gennem det centrale Libanon i ca. 1000 m højde. Dalen afvandes af Orontes og Litani, der løber hhv. nord- og sydpå. Mod øst danner Antilibanon grænse til Syrien. Klimaet varierer meget. Bekaadalen har varme, tørre somre og milde vintre, mens kysten har Middelhavsklima med milde, regnfulde vintre. Om vinteren falder megen nedbør som sne i bjergene.

Libanon har begrænsede naturresurser, både mht. mineraler og agerbrug. På trods af indlysende problemer ved fældning af Libanonbjergenes skove fortsætter hugsten med omfattende erosion til følge. De berømte cedertræer findes efterhånden kun på afgrænsede lokaliteter. Den smalle kystslette er meget frugtbar og intensivt dyrket, mens der i den også intensivt dyrkede Bekaadal er problemer med faldende grundvandsspejl pga. overudnyttelse af vandet.

Befolkning

Der har ikke været foretaget en officiel folketælling i landet siden 1932 af frygt for at ødelægge den hårfine politiske balance, som er baseret på de etniske og religiøse gruppers vægt dengang. De kristne udgjorde da et lille flertal. Befolkningen anslås til ca. 3,6 mio. foruden ca. 405.000 palæstinensere, hvoraf 215.000 lever i flygtningelejre spredt over det meste af landet. Hertil kommer gæstearbejdere fra flere lande, så den samlede de facto-befolkning er formentlig ca. 4,5 mio.

Befolkningen er sammensat af flere religiøse grupper, og netop de forskellige gruppers antal og indflydelse var et væsentligt stridspunkt i borgerkrigen. Skønsmæssigt er nu 28% kristne (heraf 60% maronitter), 28% sunnimuslimer, 36% shiamuslimer og 8% drusere. De kristnes andel har været faldende, og især shiamuslimernes stigende. Ud over de religiøse er også de sociale forskelle meget store. Libanon har en lille, men meget velhavende og kosmopolitisk orienteret overklasse, en efter mellemøstlige forhold ret stor, veluddannet middelklasse og en stor, overvejende shiamuslimsk underklasse. Beirut rummer ca. halvdelen af landets befolkning og har store, fattige shiitiske kvarterer mod syd, der vokser hastigt. Den næststørste by, Tripoli, har sunnimuslimsk præg.

Erhverv

Landbruget er præget af småbrug og forældede driftsformer, der ikke effektivt udnytter Libanons begrænsede, men frugtbare jord. Meget dyrkes til hjemmemarkedet, men landets tradition for stor eksport af citrusfrugter og grøntsager er under genopbygning efter borgerkrigen. Også det begrænsede fiskeri er i vækst, men i alt bidrager de primære erhverv kun med en tiendedel af BNP.

Den libanesiske industri har lidt meget under borgerkrigen og er langtfra vendt tilbage til niveauet før 1975. Vigtige produkter er cement, raffinerede olieprodukter, ædelsten, elektronisk udstyr og tøj. Af større betydning er den tertiære sektor, hvor Beirut er i gang med at genetablere sin position som Mellemøstens handels- og finanscentrum. Også turismen, som før borgerkrigen var af stor betydning, er på vej frem igen. Pga. de mange konflikter er denne faktor dog særdeles ustabil. De senere års politiske attentater og krigen i 2006 har sat udviklingen delvist i stå Libanon har meget store potentialer på dette område: betagende natur og mange, meget velbevarede arkæologiske levn.

Infrastruktur

Det bjergrige terræn og borgerkrigens ødelæggelser skabte store trafikale vanskeligheder, som blev afhjulpet i løbet af 1990'erne. Nord og syd for Beirut blev vejene sat i god stand og udbygget, men på grund af det voldsomt voksende antal biler, er de fortsat stærkt belastede. Vejen mod Damaskus over Libanonbjergene og Bekaadalen er i lange stræk alt for smal; først på den syriske side af Antilibanon ophører de ustandselige kødannelser. Jernbanenettet blev ødelagt under borgerkrigen og er ikke blevet retableret. Generelt er den kollektive trafik fortsat meget mangelfuld; det gælder ikke mindst i Beirut, hvor trafikken daglig bryder sammen. Store motorvejs-, tunnel- og broanlæg blav iværksat her som led i hovedstadens ambitiøse byfornyelse og til aflastning af den omfattende trafik ud og ind til hovedstaden. En del af det sydgående vejnet blev ødelagt i sommeren 2006.

Annonce

Læs mere om Libanon.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mellemøst-Information: Libanon - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116469