• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Beirut

Oprindelige forfattere EChr, JaS-P, MlmØst og See Seneste forfatter Redaktionen

Beirut. Den moderne storby.

Beirut. Den moderne storby.

Beirut, hovedstad i Libanon; ca. 2,2 mio indb. i storbyområdet (2014). Beirut ligger på Middelhavskysten; frem til den libanesiske borgerkrig i 1975 var den Mellemøstens kommercielle, kulturelle og politiske centrum. Man talte om Libanon som "Mellemøstens Schweiz" og Beirut som "Mellemøstens Paris". Med sine mange hoteller, kasinoer og natklubber var byen tillige et populært turistmål for både europæere og arabere. Som følge af borgerkrigen og Libanons opløsning har Beirut mistet denne betydning.

Byen, der delvis ligger på en halvø, havde før borgerkrigens begyndelse 1,4 mio. indbyggere. Siden er mange flygtet midlertidigt eller permanent, og nye befolkningsgrupper er samtidig tilflyttet fra andre områder af landet. Befolkningen er som i resten af Libanon opdelt i klart adskilte etniske og religiøse grupper. Den østlige del af byen er overvejende kristen, den vestlige overvejende muslimsk. De to bydele adskilles af den såkaldte "grønne linje", som i lange perioder har fungeret som en helt lukket grænse. Uden for byen ligger store palæstinensiske flygtningelejre med fordrevne fra de arabisk-israelske krige.

Efter afslutningen på borgerkrigen, der havde lagt store dele af byen øde, i 1990 præsenterede den libanesiske regering i 1991 en omfattende og ambitiøs plan for Beiruts genopbygning, der bl.a. omfattede opførelsen af en ny bydel på en kunstig ø i Middelhavet. Borgerkrigens afslutning satte et byggeboom i gang, der gav byen et nyt og moderne udseende og forvandlede byen i løbet af 1990'erne. Boomet afmattedes dog i slutningen af 1990'erne.

Annonce

Beirut. I løbet af 1800-t. blev Beirut en af den arabiske verdens vigtigste handelsbyer.

Beirut. I løbet af 1800-t. blev Beirut en af den arabiske verdens vigtigste handelsbyer.

Historie

Beirut har fra tidlig tid haft et kosmopolitisk præg med tætte forbindelser over Middelhavet. Byen er nævnt i tavler fra al-Amarna i Egypten; i ca. år 15 f.Kr. blev den grundlagt som romersk veterankoloni under navnet Colonia Julia Felix Berytos. I den følgende tid blev den rigt udsmykket med bygninger, som jødiske konger lod opføre. Berytos var centrum for silkefabrikation og -handel og fra midten af 200-t. e.Kr. til 600-t. e.Kr. sæde for en anerkendt romersk retsskole. Byen blev ødelagt ved jordskælv i 500-t. e.Kr.

I 635 blev byen indtaget af araberne. Korsfarerne erobrede Beirut i 1110, men blev i 1291 drevet ud af det egyptiske mamlukdynasti. Fra 1512 til 1920 var Beirut en provinsby i Osmannerriget og tjente igen store penge på handel. Den vigtige silkeeksport til Europa medførte en social opstigning for de kristne maronitter, som flyttede til Beirut og blev konkurrenter til de sunnimuslimske købmandsfamilier.

Beirut. Frivillige hjælpere fjerner ligene efter massakren i flygtningelejren Sabra i 1982. Hundredevis af palæstinensiske børn og kvinder blev dræbt i flygtningelejrene Shatila og Sabra, da kristne falangister gik amok.

Beirut. Frivillige hjælpere fjerner ligene efter massakren i flygtningelejren Sabra i 1982. Hundredevis af palæstinensiske børn og kvinder blev dræbt i flygtningelejrene Shatila og Sabra, da kristne falangister gik amok.

Beirut blev i 1946 hovedstad i den nye stat Libanon og blomstrede i de følgende årtier som olielandenes finansby. Tilflytningen til byen var stor, ikke mindst af shiamuslimer fra Sydlibanon og landflygtige palæstinensere. I 1975 brød den libanesiske borgerkrig ud, og snart blev Beirut splittet mellem en østlig kristen del og en vestlig muslimsk. Grænsen, "den grønne linje", gik gennem Martyrernes Plads, byens gamle centrum, som blev skudt i ruiner. I 1982 bombarderede Israel Beirut og besatte byen, mens kristne falangister begik massakrer i de palæstinensiske flytningelejre Sabra og Shatila. De fattige forstæder i Sydbeirut blev nu en magtfaktor som hjemsted for den islamiske modstandsgruppe Hizbollah. Aftalen i al-Taif i 1989 bragte fred til Beirut under Syriens overopsyn.

Efter Syriens tilbagetrækning i foråret 2005 var der en overgang optimisme i byen i forlængelse af den såkaldte cedertræs-revolution rettet mod Syrien. Talrige politiske attentater samt israelske bombeangreb i sommeren 2006 har dog dæmpet udviklingen kraftigt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Christiansen, Jakob Skovgaard-Petersen, Mellemøst-Information, Peter Seeberg: Beirut i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45330