• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arbil

Oprindelige forfattere LBeu og MlmØst Seneste forfatter Redaktionen

Arbil, by i det nordøstlige Irak 350 km nord for Baghdad; ca. 1,5 mio. indb. (2013). Arbil er administrativt centrum for den kurdiske provins af samme navn og handelsby for områdets landbrugsproduktion; den blev i 1993 hovedstad for den kurdiske selvstyreregering i Irak. Bymidten domineres af et citadel, der ligger på en forhøjning, en tell.

Arbil er en af verdens ældste kontinuerligt beboede byer; der har boet mennesker her siden 6000 f.Kr. Byen er optaget på UNESCO's Verdensarvliste. Den er kendt under flere navne: Erbil, Irbil, Hawles, Hewler og i oldtiden Arbela.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lone Beukel, Mellemøst-Information: Arbil i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39738