Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

al-Lahun

Oprindelig forfatter LMan Seneste forfatter Redaktionen

al-Lahun, Illahun, arkæologisk lokalitet på Nilens vestbred nær oasen al-Fayyum. Al-Lahun har givet navn til Sesostris 2.s pyramide 3 km mod nord. En sidebegravelse rummede al-Lahun-skatten med prinsessers guldsmykker og andre ejendele. Den nærliggende pyramideby (ofte kaldet Kahun) giver et sjældent eksempel på byplanlægning i Mellemste Rige med parallelle gader og huse i forskellige størrelser anlagt under en akropol. I ruinerne er fundet talrige hieratiske papyrus (et tempelarkiv, medicinske tekster mv.).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lise Manniche: al-Lahun i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113847