Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Egypten i oldtiden - videnskab

Oprindelige forfattere Bagh og KiAn Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Egypten i oldtiden. Del af det astronomiske loft i kong Seti 1.s gravkammer i Kongernes Dal i Luxor. De røde pletter repræsenterer stjernerne, og den her viste del af loftet afbilder den nordlige nattehimmels konstellationer med bl.a. den stående flodhestegudinde, Thueris. I kongegrave fra Nye Rige findes afbildninger af nattehimlen med dens stjerner ofte malet på et hvælvet stukloft over sarkofagen. På den måde kunne kongens ba i form af en fugl flyve direkte op til himlen.

Egypten i oldtiden. Del af det astronomiske loft i kong Seti 1.s gravkammer i Kongernes Dal i Luxor. De røde pletter repræsenterer stjernerne, og den her viste del af loftet afbilder den nordlige nattehimmels konstellationer med bl.a. den stående flodhestegudinde, Thueris. I kongegrave fra Nye Rige findes afbildninger af nattehimlen med dens stjerner ofte malet på et hvælvet stukloft over sarkofagen. På den måde kunne kongens ba i form af en fugl flyve direkte op til himlen.

Videnskab i Egyptens oldtid kan karakteriseres som indsamling og systematisering af erfaringer. Det egyptiske ord, der kommer videnskab nærmest, er rekh, som oversættes med 'viden'. Rekh blev af skrivere og lærde samlet og opbevaret i Livets Hus.

Viden om fx geografi, anatomi, flora og fauna blev samlet i lange lister, onomastika, fx stednavne i Egypten fra syd til nord, træsorter, forskellige folk og dele af fx en okse samt dele af bygninger og forskellige erhverv m.m. Disse lister blev bl.a. anvendt til undervisning af skrivere. Det nærmeste, man kommer egentlige videnskabelige værker, findes inden for astronomi, medicin og matematik.

Astronomi

Fra tempelpylonernes tag blev der foretaget observationer af specielle præster, og de havde praktiske formål, fx at fastlægge tempelritualer og -fester. Døgnet inddeltes i 12 dagtimer og 12 nattetimer af varierende længde, afhængigt af årstid og sted.

Annonce

Fra bl.a. pyramidetekster kendes cirkumpolarstjerner, "de, der ikke går ned". De tidligste himmelbilleder findes på trækistelåg fra tidlige Mellemste Rige i form af diagonale kalendere/stjerneure med navne på 36 dekaner, dvs. stjernegrupper, som i perioder af ti dage ved solopgang viste sig på himlen. Vha. dem kunne den afdøde følge med i nattens timer og tidens gang. Til dekanstjernerne regnedes også Sirius.

Fra Nye Rige findes lignende og mere udførlige stjernekort på lofter i bl.a. dødetempler og kongegrave. Selve himlen ses som himmelgudinden Nuts krop, og der findes forskellige stjernebilleder, fx Orion (egyptisk Sah) afbildet som en kæmpe i et skib og identificeret med Osiris, og Store Bjørn, afbildet som et okseforben eller et tyrehoved med oval krop og små ben. Andre stjernebilleder var bl.a. flodhestegudinden Thoeris ofte med en krokodille på ryggen, en harpunerende gud med falkehoved, en skorpion, en krokodille og en løve.

Man kendte fem planeter; de kaldtes "stjernerne, der ikke bliver trætte" og er Jupiter: Horus, som afgrænser de to lande (Øvre og Nedre Egypten), Saturn: (Himmel)Tyren Horus, Mars: den horisontale, senere den røde Horus, Merkur: Sebgu, identificeret som Seth, og Venus: den, som krydser (himlen), senere Morgenguden. Zodiaken kendes først fra den græsk-romerske periode.

Medicin

Egyptiske læger nød stor anseelse i oldtiden. De kaldtes på egyptisk for sunu, og der eksisterede en rangorden, hvor nogle fx var wr sunu, dvs. en slags "overlæge", og flere også havde titel af skriver. En form for "specialister" kendes, som fx kun tog sig af maver eller øjne, og der fandtes også tandlæger. Endvidere kunne præster især for gudinden Sakmet behandle syge mennesker. Imhotep, der oprindelig levede ca. 2600 f.Kr. og var ansvarlig for bygningen af den første pyramide, Djosers trinpyramide i Saqqara, blev meget populær i græsk-romersk tid som lægegud. De, der tog sig af balsamering, var specialister på deres felt uden at være læger.

Vor vigtigste viden stammer fra såkaldte medicinske papyrus, især Papyrus Ebers, der er en samling af behandlingsmetoder og recepter for fx maveonde, hoste, forkølelse, leversmerter, tandpine, bid fra skorpioner, ørepine og kløe. Sygdomstilfældene beskrives med en enslydende formel: "Når du undersøger en mand..." (sygdomsbeskrivelse), "og du finder..." (diagnose), "så skal du lave til ham..." (behandling/recept). Selve midlerne bestod af planter, mineraler, dyrefedt, olie og honning, og forholdet mellem dem blev angivet. En stor del af de medicinske papyrus indeholder også magi. Dette gælder dog ikke den kirurgiske Papyrus Edwin Smith, hvori nogle tilfælde siges ikke at kunne behandles og andre, fx svulster, at kræve "skærebehandling". Til dette anvendtes metalknive, som først skulle varmes i ild for at stoppe blødning, altså ikke bevidst for at desinficere dem. Benbrud skulle støttes med fx palmeribber, og sår skulle i visse tilfælde sys, men oftest bare holdes sammen. Den største erfaring med sårede havde man sikkert fra de store byggepladser, fx ved bygning af pyramiderne. Trepanering omtales ikke i de overleverede medicinske papyrus, men der kendes eksempler fra mumier.

Betegnelser for de fleste organer var taget fra dyreverdenen, og det formodes, at man havde størstedelen af sin anatomiske viden fra slagtning af dyr. Hjertet betragtede man som hovedsædet for forstanden og det organ, som kontrollerede alle kroppens funktioner; der blev ikke skelnet mellem arterier og vener, som sammen med nerver, muskler etc. var kroppens kanaler. Gennem studier af mumier og afbildninger ved man, at bl.a. sygdommene polio, tuberkulose og kopper fandtes. Omskærelse blev foretaget på drenge lige før puberteten og muligvis på unge kvinder, før de blev gift.

Matematik


Eksempel på udregning af 5·13; udføres ved at addere fordoblinger
/113
226
/452
i alt 565

Hovedkilden til vores viden om egyptisk matematik er en stadig eksisterende papyrus, der ca. 1650 f.Kr. blev kopieret fra en ældre tekst af Ahmes. Den kaldes nu Papyrus Rhind og indeholder en opgavesamling, der har været undervisningsmateriale for skrivere. Opgaverne drejer sig mest om praktiske problemer, såsom at bestemme hvor mange brød eller hvor meget øl, der kan fremstilles af en given mængde korn, at beregne arealet af en rektangulær mark eller rumfanget af en cylinderformet silo og at bestemme hældningen af en pyramide. Løsningerne bliver fundet ved hjælp af regler, som skriverne lærte, men næppe fik begrundet. En regel angår cirklens areal og siger, at man skal tage cirklens diameter, trække 1/9 af denne fra og kvadrere resten. Denne procedure giver en god tilnærmelse til det eksakte cirkelareal.

Det egyptiske talbegreb bestod af de hele positive tal og desuden dele af enheden. Sidstnævnte var de såkaldte stambrøker 1/2, 1/3, 1/4 osv., og desuden som noget specielt brøken 2/3. Alle andre dele af enheden udtrykte egypterne som en sum af de ovennævnte brøker, og de valgte dem forskellige. De sagde således, at 2:5 er lig med 1/3+1/15 og ikke 1/5+1/5.

Egypten i oldtiden. Fra 2000-t. f.Kr. var der hieroglyftegn for tallene 1, 10, 100 osv. op til 1.000.000; symboler for andre tal blev dannet ved at gentage disse tegn. I den hieratiske skrift (de nederste linjer) forkortede egypterne nogle af de lange symboler.

Egypten i oldtiden. Fra 2000-t. f.Kr. var der hieroglyftegn for tallene 1, 10, 100 osv. op til 1.000.000; symboler for andre tal blev dannet ved at gentage disse tegn. I den hieratiske skrift (de nederste linjer) forkortede egypterne nogle af de lange symboler.

Egypterne havde tegn for tallene 1, 10, 100, osv. op til 1.000.000, og dannede symboler for andre tal ved at gentage disse tegn, fx bestod symbolet for 25 af to tegn for 10 og fem tegn for 1. Tallet 1/25 symboliserede de ved at sætte 303111.301.jpg over symbolet for 25; dog var der specielle tegn for de simpleste brøker.

I egyptisk regning foretoges en multiplikation ved at addere fordoblinger, og undertiden tidoblinger (udregningen 5∙13 er vist i marginen). Proceduren kræver, at man kan fordoble brøkerne 1/n, også når n er ulige. Papyrus Rhind indeholder en tabel til løsning af netop denne opgave for ulige n mellem 5 og 101. Divisionen 65:13 blev opfattet som opgaven at bestemme hvor mange gange 13 skal adderes til sig selv for at resultatet bliver 65. Når en division ikke går op, eller når der indgår ikke-heltallige dele i en multiplikation, bliver udregningerne tit meget komplicerede.

Mål og vægt

Længde måltes mest i kongelige alen, ca. 52,5 cm, som deltes i syv håndsbredder, som igen deltes i fire fingre. Almindelige alen var seks håndsbredder. Land opmåltes vha. reb på 100 alen, khet. Arealmålet var setat og khet2 (gr. aroura). Rumfang af korn og mel måltes i hekat, ca. 4,8 l; 1/2, 1/4, 1/8, 1/16, 1/32, 1/64 hekat blev skrevet med Horusøjets forskellige dele. Væskers rumfang måltes i hin, ca. 1/2 l; vægt måltes i deben, ca. 91 g. Desuden fandtes et kvalitetsmål, pesu, for de vigtigste levnedsmidler, brød og øl, som kunne være mere eller mindre spædet op.

Læs mere om Egypten i oldtiden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tine Bagh, Kirsti Andersen: Egypten i oldtiden - videnskab i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68582