Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Egypten i oldtiden - symboler og tankekategorier

Oprindelige forfattere JPoS og PJFr Seneste forfatter Redaktionen

Egypten i oldtiden. Fortættet og mangetydig symbolik kendetegner dette smykke fra Tutankhamons gravgods fra 1300-t. f.Kr. Skarabæen, som ses i midten, er et dyr, der næsten tilbyder symbolværdier. I naturen kan den undertiden ses trillende en lille møgkugle foran sig; kuglen indeholder æg, som udruges ved gæringsvarmen. I egyptisk billedkunst ses skarabæen ofte trillende Solen foran sig, og med eller uden Sol er den et fast symbol på den opgående Sol. Her er den udtænkt sammen med et andet billede for solopgangen, kongeguden Horus' falkeskikkelse. I sine kongelige falkekløer holder den til venstre papyrus, Nedreegyptens emblematiske plante, og til højre liljer, Øvreegyptens plante. I stedet for Solen holder den en båd med Horusøjet, der ligesom skarabæen flankeres af spyttende kobraslanger med sole på hovedet, et konventionelt udtryk for kongens sejrrige magt. Allerøverst er Månen fremstillet, hvorpå den unge konge ses mellem solguden Re-Harakhte og måneguden Thot. Nederst lotusknopper og udsprungne blomster, symboler på livets fornyelse. Her er således kongedømmet, rigsenheden, solopgangen, livets fornyelse og Solens og Månens gang over himlen tænkt sammen i et udtryk så kompakt, at det ligger hinsides sprogets muligheder.  JPoS

Egypten i oldtiden. Fortættet og mangetydig symbolik kendetegner dette smykke fra Tutankhamons gravgods fra 1300-t. f.Kr. Skarabæen, som ses i midten, er et dyr, der næsten tilbyder symbolværdier. I naturen kan den undertiden ses trillende en lille møgkugle foran sig; kuglen indeholder æg, som udruges ved gæringsvarmen. I egyptisk billedkunst ses skarabæen ofte trillende Solen foran sig, og med eller uden Sol er den et fast symbol på den opgående Sol. Her er den udtænkt sammen med et andet billede for solopgangen, kongeguden Horus' falkeskikkelse. I sine kongelige falkekløer holder den til venstre papyrus, Nedreegyptens emblematiske plante, og til højre liljer, Øvreegyptens plante. I stedet for Solen holder den en båd med Horusøjet, der ligesom skarabæen flankeres af spyttende kobraslanger med sole på hovedet, et konventionelt udtryk for kongens sejrrige magt. Allerøverst er Månen fremstillet, hvorpå den unge konge ses mellem solguden Re-Harakhte og måneguden Thot. Nederst lotusknopper og udsprungne blomster, symboler på livets fornyelse. Her er således kongedømmet, rigsenheden, solopgangen, livets fornyelse og Solens og Månens gang over himlen tænkt sammen i et udtryk så kompakt, at det ligger hinsides sprogets muligheder. JPoS

De midler, som oldtidens egyptere brugte for at kunne begribe og beskrive deres univers, var først og fremmest konkrete billeder eller symboler. Ligesom for mange andre folkeslag var dyreverdenen for egypterne fuld af velegnede redskaber for tanken: Gennem dyrs væsen kan man pejle sig ind på træk og egenskaber, der ellers vanskeligt lader sig beskrive i ord. Dyreguder eller guder med menneskekrop og dyrehoved skal sikkert forstås på denne måde. Gudinden Sakhmet, der blev forbundet med krig og ødelæggelse, fremstilledes med løvehoved som udtryk for hendes vildskab. Løven kunne også være udtryk for kongens fysiske kraft og majestætiske magt, fx sfinksen, der i Egypten er en løve med menneskehoved. Sammen med løven var koen, vædderen, falken, slangen og krokodillen nogle af de vigtigste af de tankekategorier, som hentedes fra dyreriget.

Også fra kroppen blev en lang række symboler hentet. Selve landet Egypten kan således kaldes "Res øje", dvs. solens eller solgudens øje. I kulten var Horusøjet udtryk for alle slags offergaver, hvilket hænger sammen med myten om Horus, der fik sit øje beskadiget af Seth; senere besejrede han Seth og fik øjet tilbage i hel og uskadt stand. Ethvert offer kan ses som en tilbagegivelse af øjet, der restituerer guden. Horusøjet blev således et af de mest universelle udtryk for fuldkommenhed og restitution. Båret som amulet beskyttede øjet mod fare, og billeder af dets enkelte dele brugtes som udtryk for brøker.

Tankekategoriens konkrete billedlige udtryk er i stadig vekselvirkning med den abstrakte tanke bagved. Det synes, som om billedet altid giver mulighed for at tænke videre og for at forbinde tankemønstre, som ord kun med stort besvær kan knytte sammen. Et godt eksempel er slangen som udtryk for livets opståen og fornyelse og som udtryk for Universets helhed. Slangeyngel kommer frem af jorden, hvor yngelen synes at opstå af sig selv; den er derfor et slående udtryk for livets opståen i urtiden, førend mandligt og kvindeligt blev skilt ud fra hinanden, i den forskelsløse enhed, som hele den rigt differentierede verden opstår af. Her kommer det meget tilpas, at slanger fornyer sig ved hamskifte, for det er en central egyptisk tanke, at livet stadig fornyes. Ligesom mennesker hver nat forfrisker sig ved søvn, sådan går den livgivende sol hver nat ned i Underverdenen, hvor den fornyer sig i det urmørke, som alting opstod af. Fornyelsen fuldbyrdes, idet Solen lige før solopgang går gennem kroppen på en slange, der kaldes "gudernes liv". Naturens evige rytme blev betragtet som en cirkulær verdensproces, der kan udtrykkes i et beslægtet billedsprog: Slangen, der bider sig selv i halen, bliver et udtryk for hele verdensprocessen. I antikken kaldtes slangen Uroboros, og den har siden i Europa været et vigtigt symbol på universelt herredømme.

Annonce

Læs videre om litteratur i oldtidens Egypten eller læs om Egypten i oldtiden generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Podemann Sørensen, Paul John Frandsen: Egypten i oldtiden - symboler og tankekategorier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68567