Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Egypten i oldtiden - skrift

Oprindelig forfatter KRyh Seneste forfatter Redaktionen

Egypten i oldtiden. Hieroglyffer fra ypperstepræsten Petosiris' sarkofag fra Tuna el-Gebel ca. 320 f.Kr. Billedet viser et udsnit af sarkofagens låg, der er fremstillet af træ og farvet glas. Teksten indeholder passager fra den egyptiske dødebog.

Egypten i oldtiden. Hieroglyffer fra ypperstepræsten Petosiris' sarkofag fra Tuna el-Gebel ca. 320 f.Kr. Billedet viser et udsnit af sarkofagens låg, der er fremstillet af træ og farvet glas. Teksten indeholder passager fra den egyptiske dødebog.

Den ældste egyptiske skrift, hieroglyfskriften, opstod samtidig med, at Egypten blev samlet til ét rige omkring 3000 f.Kr., kort efter kileskriftens opståen i Mesopotamien.

De forskellige skrifter og deres opståen

Hieroglyfskriften opstod formodentlig pga. et øget behov for administration som følge af rigssamlingen. På egyptisk blev hieroglyfskriften betegnet "gudeord", på græsk først hiera grammata 'hellige skrifttegn' og senere hieroglyphika (grammata) 'hellige indgraverede (skrifttegn)', idet hieroglyfskriften primært blev benyttet til monumentale indskrifter, hvor den blev enten indhugget i sten og metal eller skåret i træ. De ofte komplicerede tegn egnede sig ikke til håndskrift, og derfor opstod der samtidig en af hieroglyfskriften afledt forenklet håndskrift, hieratisk (af gr. hieratikos 'præstelig'). Betegnelsen stammer fra Sentiden, hvor skriften især blev benyttet til religiøse tekster i templerne.

Indtil 3. mellemtid var hieratisk den almindelige håndskrift i dagligdagen. Under rigets splittelse opstod der uafhængigt af hinanden to nye skriftformer, afledt af hieratisk: i det nordlige Egypten demotisk og i det sydlige kursivhieratisk, også kaldet "abnorm hieratisk". Begge skrifter erstattede hieratisk som hverdagsskrift. De ældste kursivhieratiske tekster dateres til slutningen af 700-t. f.Kr., men denne skrift blev efter Egyptens genforening i løbet af det 26. dynasti fortrængt af demotisk. Igennem resten af Egyptens oldtidshistorie bestod demotisk, hieratisk og hieroglyfskriften side om side og blev benyttet til hver sit formål; de blev først fortrængt, efterhånden som kristendommen fik fodfæste i Egypten. Den yngste hieroglyfindskrift dateres til 394 e.Kr., og den yngste demotiske indskrift til 452 e.Kr.

Annonce

Med kristendommens fremmarch opstod i 1. årh. e.Kr. den koptiske skrift. Den består grundlæggende af det græske alfabets 24 tegn, idet der er tilføjet ni demotiske tegn til angivelse af lyde, som ikke er repræsenteret i det græske alfabet. Skriftens opståen var begrundet i et ønske om at gøre Bibelen tilgængelig for de brede folkemasser, og til dette formål ønskede man ikke at bruge de gamle hedenske skriftformer. Disse bibelske tekster udgør det yngste egyptiske sprogtrin, der betegnes som koptisk, idet sproget uddøde som talesprog omkring 1500-t.; det anvendes dog stadig som skriftsprog i den koptiske kirkes liturgi.

Principperne bag hieroglyfskriften

Hieroglyfskriften er en konsonantskrift og ikke som den samtidige sumeriske kileskrift en stavelsesskrift. Dette har muligvis haft en praktisk, evt. politisk betydning, da forskelle mellem de daværende egyptiske dialekter især beroede på udtalen af vokallydene; en konsonantskrift kunne således medvirke til en tilsløring af sprogforskelle inden for rigets grænser og gøre den samme tekst læselig i alle egne. Indtil 3. mellemtid ved afslutningen af Nye Rige bestod skriften af færre end 1000 tegn, men i Sentiden udvidedes antallet af tegn betydeligt, og i tempelindskrifterne fra den græsk-romerske periode er der anvendt ca. 5000 tegn.

Tegnene kan opdeles i to hovedkategorier, ideogrammer, dvs. billed- eller begrebstegn, og fonogrammer, dvs. lydtegn. Billedtegnene kan enten læses direkte for det, de repræsenterer, fx 261842.301.jpg(en solskive, 'sol'), eller symbolsk, fx 261842.302.jpg (et firben, med betydningen 'mange'). Lydtegnene opdeles efter deres konsonanter i tre grupper bestående af tegn, der indeholder henholdsvis en, to eller tre konsonanter, fx 261842.303.jpgr, 261842.304.jpgmn og 261842.305.jpgnfr. Et ord skrives med en kombination af et eller flere lydtegn efterfulgt af et eller to billedtegn, der fungerer som determinativer, såkaldte tydetegn, hvor fx 261842.306.jpg står for pr 'at gå frem', hvor 261842.307.jpg pr og 261842.308.jpg r er lydtegn, og 261842.309.jpg, et par gående ben, er tydetegn. Hyppigt bruges der til lydtegn, som indeholder mere end én konsonant, et såkaldt fonetisk komplement, dvs. en ekstra konsonant, der gentager en af lydtegnets konsonanter; i førnævnte eksempel er det sidste r således et fonetisk komplement til pr. Visse almindelige ord kunne skrives alene med et tydetegn efterfulgt af den såkaldte konkretstreg |, der viser, at ordet skal forstås som det, det forestiller, fx 261842.310.jpgpr 'hus', hvor det firkantede tegn gengiver grundplanen på et simpelt hus.

Hieratisk, kursivhieratisk og demotisk er forenklede former af hieroglyfskriften og følger grundlæggende de samme principper. Hieratisk kan uden større problemer omskrives til hieroglyffer, hvilket anvendes inden for egyptologien for at gøre hieratiske tekster lettere at læse. Anderledes forholder det sig med kursivhieratisk og især demotisk, hvor omskrivning til hieroglyffer ikke er hensigtsmæssig; skriften omskrives derfor i stedet fonetisk.

Hieroglyfskriften kunne skrives fra højre mod venstre og omvendt og desuden opsættes i kolonner, mens håndskrifterne altid blev skrevet fra højre mod venstre; kun hieratiske tekster er lejlighedsvis opført i kolonner.

Skriverens redskaber

Skriverens redskaber bestod af en aflang, firkantet palet, der indeholdt penne og blæk. Pennene var skåret af siv, der blev tygget i den ene ende og således virkede som små pensler. Tilspidsede og spaltede penne af tagrør (se calamus) blev først anvendt af de græske indvandrere efter den græske erobring af Egypten, og kun til at skrive græsk, men blev overtaget også til at skrive egyptisk omkring begyndelsen af den kristne æra. To farver blæk blev benyttet, sort og rød. Rødt var forbeholdt ord, der skulle fremhæves, jf. de middelalderlige håndskrifters brug af den røde farve i overskrifter. De mest almindelige materialer var papyrus og ostraka. Vigtige tekster blev skrevet på papyrus, men papyrus var dyrt; derfor er det ofte beskrevet på begge sider, eller det er møjsommeligt blevet vasket for at blive genbrugt. Til mindre vigtige tekster brugte man derfor ostraka, der betyder potteskår, men også anvendes om kalkstensflager. Til skolebrug brugtes tillige trætavler. I en kort periode i slutningen af Gamle Rige og 1. mellemtid blev der i oaserne brugt lertavler.

Skrifternes tolkning

Allerede i slutningen af 400-t. e.Kr. synes kendskabet til de forskellige oldegyptiske skrifter at være gået tabt. Egypteren Horapollon angiver i sin afhandling Hieroglyphika enkelte hieroglyffers betydning korrekt, men han antog fejlagtigt, at hieroglyfskriften var en symbolskrift, og hans forklaringer på, hvorledes de enkelte tegn havde opnået deres betydning, er ren fantasi; hans antagelse var dominerende indtil begyndelsen af 1800-t. Det forskningsmæssige vendepunkt indtraf i 1799 med fundet af Rosettestenen, der indeholder et kongeligt dekret fra ptolemæertiden, affattet på både egyptisk og græsk, hvor den egyptiske tekst er gengivet med både hieroglyfskrift og demotisk skrift. På grundlag af den græske tekst lykkedes det svenskeren Johan David Åkerblad at læse både alle de navne, der forekom i den demotiske tekst, og enkelte andre elementer. Englænderen Thomas Young (1773-1829) påviste, dels at hieratisk og demotisk havde deres oprindelse i hieroglyfskriften, dels at demotisk ikke kunne være en rent alfabetisk skrift. Det egentlige gennembrud kom i 1822, da franskmanden Jean-François Champollion endeligt kunne fastslå, at hieroglyfskriften, ganske som hieratisk og demotisk, bestod af fonetiske tegn og determinativer snarere end af rent alfabetiske eller symbolske tegn. I dag eksisterer der et solidt kendskab til de forskellige skrifter bortset fra de ældste hieroglyfindskrifter.

Læs videre om religion i oldtidens Egypten eller læs om Egypten i oldtiden generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kim Ryholt: Egypten i oldtiden - skrift i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68558