Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Michael 3.

Oprindelig forfatter KFle Seneste forfatter Redaktionen

Michael 3., 840-867, byzantinsk kejser fra 842, søn af kejser Theofilos. Efter faderens død udøvede moderen regentskabet indtil 856. I 866 kronede han Basileios 1. Makedoneren til medkejser for året efter at blive myrdet af ham. Michael 3. fik et slet eftermæle som en fordrukken og amoralsk hersker. Dette står i modsætning til den væsentlige styrkelse af riget, som fandt sted i hans regeringstid, og som han i det mindste i en vis udstrækning har haft et medansvar for.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Fledelius: Michael 3. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125079