Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Georgios Gemistos Plethon

Oprindelig forfatter A-MGr Seneste forfatter Redaktionen

Georgios Gemistos Plethon, ca. 1360-1452, byzantinsk filosof, som forbandt en platonsk inspireret samfundslære med den senantikke platonismes filosofiske gudelære og hvad han formodede var Zarathustras lære.

Efter et studieophold i osmannernes hovedstad Edirne blev han bekendt med jødisk og muslimsk tænkning. I det tidlige 1400-tal flyttede Plethon til Mistra på Peloponnes, hvor han blev en ledende kulturel skikkelse. Et Italiensbesøg 1438-39 gav ham kontakt til vestlige lærde og bidrog til renæssancens interesse for den platonske tradition.

Efter Plethons død lod patriarken Gennadios 2. hans hovedværk, Lovene, brænde, fordi han mente, det forsvarede polyteismen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne-Mette Gravgaard: Georgios Gemistos Plethon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=142876