Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cypern - geografi

Oprindelig forfatter BenJo Seneste forfatter Redaktionen

Geografisk hører Cypern til Asien; en undersøisk bjergryg forbinder øen med Lilleasien. Med sin koloniale tilknytning til Storbritannien og tætte historiske og kulturelle bånd til Grækenland medregnes Cypern dog ofte til Europa.

Befolkning

Den seneste folketælling for hele Cypern blev gennemført i 1973. Her var befolkningen 631.778, hvoraf 77% var grækere og 18% tyrkere. Resten var af britisk, armensk og maronitisk herkomst. Siden den tyrkiske besættelse i 1974 har den tyrkiske befolkning været koncentreret i den nordlige, tyrkisk besatte tredjedel, mens grækerne bor på den sydlige del. En folketælling i 2001 talte 689,565 i den græske del. Tilvæksten siden og befolkningen på den tyrkiske del af øen gør, at et sandsynligt skøn for hele øen for 2014 er på ca. 1,17 mio. mennesker.

Den Tyrkiske Republik Nordcypern, TRNC

Den tyrkiske invasion på Cypern i 1974 resulterede i dannelsen af en selvstændig tyrkisk-cypriotisk administration på den nordlige del af øen. I 1983 udråbte denne administration Den Tyrkiske Republik Nordcypern, TRNC, som aldrig har opnået international anerkendelse. Kun Tyrkiet anerkender den selvudråbte stat, der dækker de 38% af Cypern, som tyrkiske tropper har holdt besat siden 1974. FN har fordømt selvstændighedserklæringen og arbejder til stadighed for en genforening af den delte ø.

TRNCs befolkningstal anslås af de lokale myndigheder til 170.000 (inkl. tyrkiske tilflyttere).

Det officielle flag, der blev indført i 1984, er hvidt som Cyperns, men ellers med farver og symboler fra det tyrkiske.

Økonomien er tæt bundet til den tyrkiske; bl.a. har man fælles valuta. Tyrkiet er største handelspartner, og regeringen i Ankara yder hvert år store budgettilskud. Udviklingen og levestandarden halter langt efter sydøens, især fordi vestlige lande i praksis har boykottet handel og turisme på nordøen.

Landbruget er hovederhverv; det beskæftiger en tredjedel af arbejdsstyrken og sikrer størstedelen af TRNCs eksportindtægter. Vigtigste afgrøder er citrusfrugter, byg, kartofler, grøntsager og tobak. Alene citrusfrugteksporten stod op gennem 1980'erne for over halvdelen af områdets valutaindtægter.

TRNC har desuden en mindre tekstil- og beklædningsindustri, som først i 1990'erne er under udbygning. Kobberminerne i området var tømt allerede før delingen i 1974.

Danmarks FN-fredsstyrke på Cypern (1964-92) havde fra 1974 hovedbase i den tidligere mineby Xeros.

Frem til 1974 var nordøen det foretrukne turistmål på Cypern, men efter invasionen blev alle charterrejser indstillet. Sidst i 1980'erne begyndte TRNC at satse på en udbygning af turismen, og i 1993 blev området besøgt af 260.000 turister, hvoraf ca. 200.000 kom fra Tyrkiet.

TRNC har egen forfatning, vedtaget ved folkeafstemning i 1985.

Naturforhold og landbrug

Klimaet er typisk middelhavsklima med hede, tørre somre og milde, fugtige vintre. Nedbør og temperatur varierer; mest nedbør får Troodosbjergene med over 1000 mm. Om vinteren falder en del som sne, og man kan stå på ski på Mt. Olympos (1951 m) i januar-marts. På den nedbørsfattige Mesaoriaslette og i kystegnene opleves aldrig frost.

Annonce

Den relativt store nedbør og en gunstig jordbund gør Cypern til et frugtbart landbrugsland, og frem til midten af 1980'erne var landbruget øens hovederhverv. I den milde vinter dyrkes store arealer med byg, og der høstes typiske Middelhavsafgrøder som vin, citrusfrugter og oliven foruden kartofler, grøntsager, tobak og johannesbrød. Omkring en femtedel af arealet er under plov, og en stor del kunstvandes; det gælder bl.a. Mesaoriasletten, "Cyperns kornkammer". Kun få af øens talrige vandløb er vandførende om sommeren, men i bjergområderne opdæmmes vinterens nedbør til brug for kunstvanding.

Ved vor tidsregnings begyndelse var Cypern dækket af skov og leverede tømmer til det østlige Middelhavs flåder. Nu findes udbredte skove kun i Troodosbjergene og i begrænset omfang i de ellers kratdækkede Kyreniabjerge. Det er især nåleskov med bl.a. cedertræer. Siden 1980'erne har man forsøgt at udvide skovarealet ved omfattende nyplantninger.

Økonomi

Efter den tyrkiske invasion flyttede turisterhvervet, som især knyttede sig til den nordlige del af øen, mod syd, og siden 1986 har turisme ydet det vigtigste bidrag til den græsk-cypriotiske økonomi. I 1994 besøgte 2,1 mio. turister denne del af øen, de fleste på én eller to ugers charterferie. Over 10% af arbejdsstyrken er direkte knyttet til turismen. Også shipping-, finans- og industrisektoren har overhalet landbruget i økonomisk betydning. Cyperns såkaldte åbne skibsregister ("bekvemmelighedsflag") rummer 5% af verdens handelsflåde og var i begyndelsen af 1990'erne den hurtigst voksende flåde. Det er især græske, tyske og andre europæiske skibsredere, som drager fordel af gunstige registrerings- og beskatningsregler samt lempelig sikkerhedskontrol. Også inden for anden offshore business har Cypern voksende betydning med en lang række internationale banker, forsikrings- og handelsselskaber. Cypern har gode forbindelser til både Mellemøsten, Østeuropa og Rusland.

Samhandelen med EU var i vækst efter en toldaftale fra 1988, og Cypern søgte fra 1990 om optagelse i EU. Den officielle optagelse fandt sted 1.5.2004.

Den cypriotiske industris vigtigste produkter er fødevarer (bl.a. konserves og juice), beklædning og fodtøj, hvoraf en stor del eksporteres, samt cement.

I 2000-t. oplevede Cypern en omfattende økonomisk vækst, ikke mindst takket være finanssektoren. I 2012 ramtes landet af en alvorlig bankkrise og måtte reddes med en indsprøjtning på 10 mia. euro fra EU, Den Europæiske Centralbank og IMF.

Minedriften

er koncentreret om asbest og råvarer til cementindustrien. Tidligere tiders kobberudvinding blev indstillet i 1970'erne, da minerne var tømt. Få år senere ophørte også saltudvinding fra saltsøer nær Larnaka og Limassol, da produktionen ikke længere var rentabel.

Infrastrukturen

er ret veludviklet. Øen har ingen jernbaner, men vejnettet er tæt og på hovedruterne udbygget som motorveje. Famagusta var indtil 1974 Cyperns absolut vigtigste havn, men efter den tyrkiske besættelse besejles den ikke længere af international trafik, som i stedet benytter Limassol og Larnaka. I Larnaka findes også øens største fungerende lufthavn. Nicosias internationale lufthavn ligger i det FN-overvågede ingenmandsland mellem nord og syd (Attilalinjen) og har været lukket siden 1974.

På Cypern ligger to britiske militærbaser, Dekelia og Episkopi. Sidstnævnte ligger på Akrotirihalvøen og har militærlufthavn og en lyttestation, hvorfra hele Mellemøsten overvåges. Også en britisk radar på toppen af Mt. Olympos benyttes til overvågning af regionen.

Læs mere om Cypern.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bente Johannessen: Cypern - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60217