Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sumerer (Sprog)

Oprindelig forfatter AWes Seneste forfatter Redaktionen

Sumerisk er det oldtidssprog, der blev talt og skrevet af indbyggerne i det sydlige Mesopotamien; se også kileskrift. De første spor af sproget er kendt fra ca. 3000 f.Kr., og det er således ved siden af oldegyptisk det ældste kendte sprog i verden. Sumerisk uddøde som talesprog omkring 2000 f.Kr., men blev overleveret af babylonierne og i nogen udstrækning anvendt i liturgien, så længe den babyloniske kultur eksisterede, dvs. indtil omkring Kristi fødsel.

Sumerisk er ikke genetisk beslægtet med noget andet kendt sprog. I sin opbygning er det agglutinerende og benytter i høj grad sammensætninger, fx dannes udtrykket dub-sar-makh 'øverste skriver' af dub 'tavle', sar 'at skrive' og makh 'stor'.

Substantiverne og pronominerne skelner ikke mellem køn, men mellem animat og inanimat, dvs. levende og ikke-levende. Der findes mindst otte kasus, der bortset fra ergativ, absolutiv, genitiv og dativ betegner et rumligt forhold, i dansk angivet ved præpositioner som til, ved, fra, med og i.

Annonce

Substantiver og dertil hørende led danner en kæde, hvor kasusendelsen hæftes på sidste led. Verbalet står altid sidst i sætningen. Verbalbøjningen er karakteristisk ved et kompliceret affikssystem, der nuancerer hele sætningens betydning. Bøjningssystemet er endnu ikke fuldt klarlagt, men det er bl.a. påvist, at præfikser har en fast rækkefølge: modalpræfiks, tempuspræfiks, kasuspræfiks, pronominalpræfiks, verbalrod. Verbalsuffikser er især af pronominal karakter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Westenholz: sumerer (Sprog) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166967