Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

akkader

Oprindelig forfatter AWes Seneste forfatter Redaktionen

akkader, akkadisktalende indbyggere i oldtidens Mesopotamien, oftest brugt i modsætning til sumererne. Mere specifikt betegner akkaderne indbyggerne i Akkad i Babylonien i tiden 2600-2000 f.Kr.

Akkadernes oprindelse er ukendt. De ældste spor er personer med akkadiske navne, der omtales i sumeriske tekster fra ca. 2600 f.Kr.; men det er tydeligt, at de har boet i Babylonien længe før. Gennem hele 2000-t. f.Kr. levede akkaderne og sumererne for det meste fredeligt side om side i Babylonien. Kulturelt var sumererne toneangivende, og akkaderne overtog mange sumeriske kulturfænomener (bl.a. kileskriften), som de omformede i overensstemmelse med deres egne traditioner. Akkadisk sprog og kultur bredte sig langsomt mod syd på bekostning af sumerisk.

Omkring 2350 f.Kr. blev akkaderne under Sargon 1. herskere i Babylonien. Sargon grundlagde det såkaldte Akkadiske Imperium, der omfattede både sumeriske og akkadiske bystater og provinser. Dette imperium — så vidt vides det første i verden — bestod i 150 år. Det havde en dramatisk og bevæget historie, der langtfra er klarlagt. Sumererne gjorde gentagne gange oprør, men de blev slået ned med hård hånd. Udadtil holdt imperiet alle fjender på lang afstand og skaffede dermed landet fred for de omkringboende barbarers idelige plyndringstogter. Imperiet gik, uvist hvorfor, til grunde i anarki og invasioner. Akkaderkongerne og deres kampe med indre og ydre fjender blev besunget i sagn og sagaer gennem årtusinder. Men imperiet var også rammen om den endelige sammensmeltning af sumerisk og akkadisk kultur, og efter ca. 2000 f.Kr. giver det kun mening at tale om den babyloniske kultur og om folket selv som babyloniere. Se også Babylonien (historie) og Mesopotamien.

Annonce

Religion

Kilderne til akkadisk religion er næsten udelukkende personnavne; man kunne hedde fx Ili-rabi, 'min gud er stor'. I tiden før ca. 2350 var der tilsyneladende kun én gud, Il eller Ilum, og én gudinde, Ashtar (senere Ishtar). Efter 2350 dukker mange af de kendte babyloniske guder op i personnavnene, fx Sin, Shamash, Ea og Adad.

Kunst

Akkadernes kunst blev frembragt under Det Akkadiske Imperium, ca. 2350-2200 f.Kr. Den adskiller sig tydeligt fra den foregående periodes kunst (se sumerer), idet den er mere naturalistisk og livfuld og teknisk meget mere avanceret. Selvom en egentlig portrætkunst mangler, bliver enkeltpersoner for første gang i historien gengivet med individuelle særpræg, ikke kun som typer. Kun få relieffer og rundskulpturer er bevaret, og malerkunst er helt forsvundet. Derimod findes talrige seglcylindre, der ved afrulning på fugtigt ler giver en billedfrise en miniature. Kunsten blev først og fremmest skabt for kongefamilien og kongens embedsmænd, imperiet til ære, og den er for så vidt en propagandistisk magtkunst. Ingen vil dog bestride, at den har frembragt nogle af de ypperste mesterværker i mesopotamisk kunst overhovedet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Westenholz: akkader i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34725