Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Urartu

Oprindelige forfattere AWes og KJ Seneste forfatter Redaktionen

Urartu, Biainili, oldtidsrige, der strakte sig fra det øvre Eufrat til Urmiasøen og er kendt for sin massive modstand mod naboriget Assyrien; Urartu er det assyriske navn for riget, hvis indbyggere selv brugte navnet Biainili. Urartu er første gang omtalt i assyriske indskrifter fra 1200-t. f.Kr., da det tilsyneladende var et område bestående af mange små kongedømmer omkring Vansøen. I midten af 800-t. f.Kr. var Urartu blevet en centralt styret stat, regeret af en enevældig konge fra hovedstaden Tushpa (nuv. Van); i 700- og 600-t. f.Kr. dominerede Urartu det østlige Anatolien.

Flere assyriske konger førte felttog mod Urartu, bl.a. Sargon 2. i 714 f.Kr., da det lykkedes endeligt at pacificere riget i forhold til Assyrien. Urartu blev udslettet omkring 600 f.Kr., men man ved ikke af hvem.

Sprog

Urartæisk kendes fra ca. 200 indskrifter, især formularer, men også nogle få forvaltningsdokumenter og breve fra 850-700 f.Kr. Urartæisk, der skrives med en assyrisk variant af kileskrift, er af ergativ type. Sproget er beslægtet med det meget ældre hurritisk uden dog at være en direkte efterkommer heraf. Efter 650 f.Kr. blev urartæisk fortrængt af armensk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Westenholz, Karen Jensen: Urartu i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177358