Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hammurapi

Oprindelig forfatter AWes Seneste forfatter Redaktionen

Hammurapi, Hammurabi, konge af Babylon 1848-1806 f.Kr. Det er omstridt, hvornår Hammurapi faktisk regerede; en mere traditionel datering er 1792-1750 f.Kr.

Hammurapis slægt var af amoritisk oprindelse, og hans eget navn er amoritisk (ammu-rāpi, omtrent 'stamfaderen bringer lægedom'). I tiden efter Ur III-rigets fald, ca. 2000 f.Kr., gjorde mange amoritiske stammehøvdinge sig til fyrster i de nordbabyloniske byer, og Babylon var et sådant småfyrstendømme. I løbet af sin lange regeringstid lykkedes det Hammurapi at samle hele Mesopotamien dels ved vekslende alliancer og intriger, dels med våbenmagt. De længste og hårdeste kampe havde han med Rimsin af Larsa; Larsa var hovedstad i et sydbabylonisk rige. Efter at have overvundet Rimsin indsatte Hammurapi sine egne folk som guvernører for den erobrede provins; de havde strenge ordrer til at sørge for, at befolkningen ikke led overlast som følge af regeringsskiftet. Han lod grave en stor kanal, der ledte vand fra Eufrat til Larsaprovinsen, som hidtil havde lidt under nogen vandmangel. Endvidere genopbyggede Hammurapi mange forfaldne templer og sørgede for fred og sikkerhed; flygtninge, som var fordrevet fra deres hjembyer under de lange kampe, kunne nu vende tilbage. Hen imod slutningen af sin regeringstid udgav han sin berømte lov, Hammurapis Lov. Ved hans død var Babylon, som hidtil havde været en betydningsløs mindre by, blevet til det ubestridte centrum, politisk og kulturelt, for hele Mesopotamien. Se også Babylonien (historie).

Hammurapis Lov

Hammurapis Lov er bedst kendt fra en dioritstele, som franske arkæologer fandt i Susa i 1901; men der har været mange steler med lovens tekst opstillet rundt omkring i Hammurapis rige. Det er ikke en lov i moderne forstand, snarere en række eksempler, der skulle tjene som retningslinjer for dommerne, samt pristariffer for almindelige handelsvarer og ydelser. Nogle af bestemmelserne stadfæster gammel sædvaneret, andre er udtryk for Hammurapis reformer. § 22-23 lyder: "Hvis en mand begår røveri, skal han henrettes. Hvis røveren ikke pågribes, skal den overfaldne deklarere sit tab for guden, og da skal byen og præfekten i det område, hvor røveriet blev begået, erstatte manden hans tab". Myndighederne er altså ansvarlige for retssikkerheden og må betale, hvis de ikke kan opretholde den.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Westenholz: Hammurapi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88517