Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Babylon

Oprindelig forfatter EMoell Seneste forfatter Redaktionen

Babylon på kong Nebukadnesar 2.s tid, 604-562 f.Kr.

Babylon på kong Nebukadnesar 2.s tid, 604-562 f.Kr.

Babylon, hebraisk Babel, hovedstad i oldtidsriget Babylonien. Babylon lå ved floden Eufrat ca. 90 km syd for det nuværende Baghdad i Irak.

Babylon er omtalt i samtidige tekster; den er hyppigt nævnt i Det Gamle Testamente, og den græske forfatter Herodot besøgte byen i 400-t. f.Kr. og beskrev den. Teksterne har bidraget væsentligt til identifikation af Babylons bygninger.

Babylon var omkring 2200 f.Kr. en akkadisk provinsby, hvis historie sandsynligvis gik langt tilbage i tiden. Først under Hammurapi (1848-06 f.Kr.) forvandledes Babylon fra en provinsby til imperiets hovedstad, og den blev herefter hellig by og sæde for lærdom og kultur. Efter 1500-t. f.Kr. blev byen flere gange erobret og ødelagt. Kong Nebukadnesar 2. (604-562 f.Kr.) iværksatte et omfattende genopbygningsprogram, og Babylon blev samtidens største by. I perioden 539-331 f.Kr. var Babylon en del af Perserriget. Derefter ville Alexander 3. den Store gøre byen til hovedstad i sit verdensrige. Efter hans død 323 f.Kr. mistede Babylon sin betydning, men den eksisterede indtil 75 e.Kr.

Annonce

Navnet Babylon kommer af akkadisk Bab-ilu 'Gudens Port'.

Det rektangulære, 850 ha store byområde var af Eufrat delt i to halvdele. Nord for Babylon lå Nebukadnesars sommerpalads og den ydre bymur omkring østbyen. Byen var omgivet af dobbelte indre mure med otte porte. Fra nord førte en vej på en 12 m høj dæmning over en vandgrav ind til byen. Vejens mure var dekoreret med glaserede murstensrelieffer af løver. Den gik videre ind gennem Ishtarporten, der var udsmykket med glaserede relieffer af drager og vildtyre. Uden for porten lå borgen med nordslottet, der var indrettet som museum. Inden for lå Nebukadnesars store palads med en tronsal på 884 m2.

Fra Ishtarporten fortsatte byguden Marduks processionsvej endnu 900 m mod syd forbi mange bygninger, hvoraf flere templer nu er udgravet. Et af dem tilhørte skriverguden Nabu, til hvem over 3000 skoleelever havde skænket deres eksamenstavler. I beboelsesområdet øst for vejen er Ishtars tempel fundet. Vejen sluttede ved zigguraten (se også Babelstårnet) med den store tempelgård, med templet for nationalguden Marduk på toppen og med Marduks tempel på den flade jord. Vejen gik nu mod vest til floden og via en bro over til den uudgravede vestby. I østbyen fortsatte vejen mod syd som Nabus processionsvej; langs denne er to templer udgravet. I Babylon fandtes desuden mange anlæg til regulering af og værn mod flodvandet.

I 1616 blev byen genopdaget af Pietro della Valle (1586-1652) og identificeret som oldtidens Babylon. Tyske udgravninger 1898-1917, ledet af Robert Koldewey, frilagde store dele af Babylons østlige bydel med paladser, forsvarsværker og templer. Senere har kun få arkæologiske udforskninger fundet sted.

Fra 1980'erne gennemførte Saddam Husseins regime nogle ret hårdhændede rekonstruktionsarbejder i ruinerne, og efter Irakkrigen i 2003 anlagde amerikanske tropper en lejr ved ruinerne. Bl.a. blev dele af ruinerne ødelagt for at anlægge en helikopterlandingsplads.

Se også Babylonien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Møller: Babylon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42827