Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Khartoumaftalerne

Oprindelig forfatter JBS Seneste forfatter Redaktionen

Khartoumaftalerne, arabisk topmøderesolution 1967. Efter de arabiske staters knusende nederlag til Israel i Seksdageskrigen i juni 1967 indkaldte Den Arabiske Liga til topmøde 29. august i Khartoum. Saudi-Arabien og Kuwait lovede økonomisk støtte til de arabiske frontstater på betingelse af, at Egypten og Syrien ophørte med at kritisere de politiske systemer i de to giverlande, samt at Egypten gav løfte om tilbagetrækning fra Nordyemen. Mødet endte 1. september og resulterede i de såkaldte tre nejer: nej til forhandling, nej til fred og nej til anerkendelse af staten Israel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bæk Simonsen: Khartoumaftalerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105891