Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Forenede Arabiske Republik

Oprindelig forfatter JBS Seneste forfatter Redaktionen

Den Forenede Arabiske Republik, United Arab Republic (UAR), overnational sammenslutning af republikkerne Egypten og Syrien 1958-61. I september 1957 fik pro-nasseristiske grupper i Syrien parlamentet til at anmode Egypten, der var ledet af Nasser, om et øget politisk og økonomisk samarbejde. Resultatet blev i februar 1958 dannelsen af Den Forenede Arabiske Republik, som siden fik Nordyemen som associeret medlem. Et kup i Syrien i september 1961 bragte grupper til magten, der ikke ønskede at fortsætte samarbejdet med Egypten, hvilket førte til unionens opløsning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bæk Simonsen: Den Forenede Arabiske Republik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78158