Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Saudi-Arabien (Geografi)

Oprindelige forfattere MlmØst og SHove Seneste forfatter sthornval

Saudi-Arabien omfatter 4/5 af Den Arabiske Halvø; landegrænserne går mest gennem øde ørkener og er først fastlagt efter strid med nabolandene. De største olie- og naturgasfelter ligger i den østlige landsdel al-Hasa og offshore i Den Persiske Golf. Al-Hasa rummer også størstedelen af den voksende industri, mens hovedstaden Riyadh ligger i den centrale region al-Najd, adskilt fra kysten af ørken. Mod vest, i al-Hijaz, ligger de hellige byer og den store havneby Jedda. Her og mod syd findes landets højeste bjerge, Asir, som er de eneste områder, hvor der kan drives landbrug uden kunstvanding.

Klimaet er overalt varmt og tørt med ekstremt hede somre. Uden for Asirbjergene er nedbøren meget ringe. Kun under nogle ugers forårsregn blomstrer en sparsom vegetation i ørkenen. Floder findes ikke, og wadier meget sporadisk; oaserne i ørkenen er baseret på grundvand. Enkelte steder udnytter moderne landbrugsprojekter fossilt vand, dvs. dybtliggende grundvand fra tidligere tiders fugtigere klima. Hele den sydøstlige fjerdedel af landet dækkes af den knastørre og uvejsomme sandørken al-Rub al-Khali.

Befolkning

Landets første folketælling blev gennemført så sent som i 1962, men tallene fra både denne og senere tællinger anses for helt upålidelige, og der hersker generelt meget stor usikkerhed mht. Saudi-Arabiens folketal og øvrige demografiske forhold. Baggrunden er politisk-strategisk: Saudi-Arabien ønsker at styrke sin status og prestige som arabisk, islamisk og mellemøstlig stormagt, og i denne sammenhæng tæller det ikke positivt, at indbyggertallet faktisk er ret lille i forhold til de lande, der konkurrerer om stormagtsrollen. På denne baggrund skal det officielle estimat af folketallet læses med skepsis. Befolkningstilvæksten har givetvis været ret høj i en årrække, bl.a. har den store sundhedssektor sikret en lav spædbørnsdødelighed, men mange tvivler på, at der er så mange hjemmehørende saudiarabere. En stadig stigende del af befolkningen bor nu i byer, kvinder får adgang til højere uddannelse og jobmuligheder, og kernefamilien vinder frem. Det er alle faktorer, som vil mindske befolkningstilvæksten fremover.

Annonce

Kvindernes stilling er dog stadig præget af en meget streng fortolkning af islam, og generelt anses borger- og menneskerettigheder i vestlig forstand for uforenelige med saudiarabisk skik og tro. Til gengæld er sundheds- og uddannelsesvæsenet blevet stærkt udbygget, og generelt er Saudi-Arabien, materielt set, et meget moderne samfund. Bl.a. er vejnettet i det enorme land blevet udbygget med gode hovedveje og motorveje, og privatbilisme er helt dominerende i trafikken. Også luftfarten har stor betydning med tre internationale og 24 indenrigs lufthavne.

Pilgrimme. En helt særlig rolle har Saudi-Arabien som vært for de ca. 2 mio. pilgrimme, som hvert år kommer til Mekka i den islamiske kalenders sidste måned. Langt de fleste ankommer til Jedda, og i de hektiske uger er det en kæmpeopgave at betjene de valfartende. Bl.a. skal sundhedsvæsenet sikre mod epidemier, når så mange mennesker fra alverdens lande samles. Flere gange har panikudbrud bevirket, at mange er blevet trampet ihjel; dertil kommer de farlige situationer, som opstår, da pilgrimmene mest befinder sig under åben himmel, ofte med temperaturer nær 50 °C. Se også Mekka, hajj og islam.

Erhverv

Fra den kommercielle olieproduktions start i 1938 har olien tilhørt kongehuset. Siden kong Faysals reformprogram i 1964 har det dog stået klart, at regimet har sigtet mod at fremme strukturel udvikling af den saudiarabiske økonomi. De store olieprisstigninger i 1970'erne gav Saudi-Arabien enorme indtægter, men efterfølgende prisfald har understreget nødvendigheden af at investere i andre sektorer af økonomien end olie. Opbygningen af en stor offentlig sektor, herunder store investeringer i militær, har betydet, at der er sket en hurtig fordeling af rigdommene, men det har skabt en offentlig sektor, der især er en fordelingsmekanisme og i mindre grad egner sig til at føre statslig planlægning ud i livet. I 1990'erne er der blevet lagt større vægt på praktiske resultater i form af landbrugs- og industriproduktion. Nøgleord er diversificering og saudisering; i stigende grad satses der på, at private supplerer og afløser kongehuset som initiativtagere og investorer. Meget af den nye industri er lokaliseret i to nye byer, Jubail ved Den Persiske Golf og Yanbu ved Det Røde Hav.

Olieproduktionen har gennem alle årene været drevet med stor effektivitet af Aramco, Arabian American Oil Company. Det var amerikansk indtil 1973, da den saudiarabiske stat nationaliserede 25% af aktierne; i 1976 overtog man det fulde ejerskab. Man har løbende investeret i nyprospektering og mere effektiv teknologi og har på den måde bevaret sin førerstilling på verdensmarkedet. I 2005 anslog Energy Information Administration (EIA) at Saudi-Arabien havde en oliereserve på 262 mia. tønder, hvilken svarer til ca. 1/4 af verdens kendte oliereserver. Landet har desuden verdens fjerdestørste gasreserve. Saudi-Arabiens gas og olie udvindes fra over 1000 brønde placeret både på fastlandet og i Den Persiske Golf, men stammer hovedsagelig fra otte superfelter, bl.a. verdens to største oliefelter, Ghawar- og Saffaniyafelterne. Saudi-Arabien er verdens største olieproducent med en produktion på 10-11 mio. tønder om dagen (2005). EIA anslår, at selv med en produktion på 15 mio. tønder olie om dagen, vil der være olie nok til mindst 50 års uændret produktion. For både olie og gas gælder det, at reserverne er relativt lettilgængelige, hvilket betyder, at produktionsomkostningerne er lave. Olie- og gasproduktionen i Saudi-Arabien vil derfor fortsat være rentabel, selvom olieprisen skulle falde betragteligt.

Landbrug. På trods af de store ørkenområder er Saudi-Arabien selvforsynende med mange fødevarer. I de sydvestlige provinser kan der dyrkes uden kunstvanding, men meget avles i store kunstvandede bedrifter i ørkenen. Fra luften ses de som cirkelrunde grønne pletter, der afspejler vandingsanlægget, som kører rundt om en dyb vandboring.

Læs mere om Saudi-Arabien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mellemøst-Information, Søren Hove: Saudi-Arabien (Geografi) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155877