Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Forenede Arabiske Emirater

Oprindelige forfattere MaHv og MlmØst Seneste forfatter Redaktionen

Forenede Arabiske Emirater, United Arab Emirates, UAE, union af syv emirater eller sheikdømmer (fyrstendømmer) ved Hormuzstrædet i Den Persiske Golf: Abu Dhabi, Ajman, Dubai, Fujairah, Ras al-Khaimah, Sharjah og Umm al-Qaiwain.

UAE er blandt de hurtigst voksende økonomier i verden, men var frem til 1960'erne et af de mest tilbagestående områder i Mellemøsten. Hvor man nu finder moderne storbyer, fem internationale lufthavne, en veludbygget infrastruktur og åbenlys velstand, fandtes for blot én generation siden kun spredte beduinstammer og fattige fiskere. Hovederhvervene var fiskeri efter perler og fisk, en smule landbrug i oaserne, fåre- og gedeavl samt i Dubai smugleri, handel og sørøveri. Ændringerne skyldes olie; den første blev fundet i 1958, og området har (2016) ca. 7 % af verdens kendte oliereserver.

Forenede Arabiske Emirater (Landefakta)
25632635.601.png25657889.601.png
Dansk navnForenede Arabiske Emirater
Lokalt navnImarat al-Arabiya al-Muttahida
Engelsk navnUnited Arab Emirates
Uafhængighed1971
Areal80.000 km2
Indbyggertal (2007)4.600.000
HovedstadAbu Dhabi
Sprogarabisk (off.), persisk, engelsk, bengali, urdu, tamil, andre
Befolkningemiri 15%, andre arabere 13%, iranere 17%, indere, pakistanere, srilankanere og bangladeshere 45%, andre 10%
Religionmuslimer 96% (shiamuslimer 16%), kristne, hinduer og andre 4%
Møntenheddirham
MøntkodeAED
Nationalitetsmærke til bilerUAE
Internetdomænenavn.ae
BNP pr. indb. (2007)27957 $
Middellevetid (2007)mænd 77 år, kvinder 81 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007)0,839
Indeks for levevilkår (position)49

Nationalflag

Flaget blev antaget i 1971 og bygger på Det Arabiske Revolutionsflag, der blev skabt af unge arabere, som kæmpede mod tyrkerne i 1917. Læs mere om Forenede Arabiske Emiraters nationalflag.

Geografi

Emiraterne er alle bystater. Grænserne mellem de enkelte emirater er fastlagt på baggrund af traditionelle klanrettigheder; flere emirater har isolerede enklaver inde i nabolandet. Læs mere om Forenede Arabiske Emiraters geografi.

Sprog

Det officielle sprog er arabisk, mens engelsk er meget udbredt som handels- og undervisningssprog. Læs mere om sprog i Forenede Arabiske Emirater.

Forfatning

Emiraterne er en føderation med syv delstater. Den midlertidige forfatning af 1971 blev gjort permanent i 1996. Læs mere om Forenede Arabiske Emiraters forfatning.

Sociale forhold

Emiraterne har i løbet af en enkelt generation etableret et velfærdssystem, der dækker landets egne borgere livet igennem. Læs mere om sociale forhold i Forenede Arabiske Emirater.

Annonce

Historie

Der er fundet spor af bebyggelse fra 2000-t. f.Kr. nær Abu Dhabi og desuden hellenistiske ruiner i bl.a. Sharjah. I 635 blev den islamiske erobring af Den Arabiske Halvø fuldendt ved Slaget ved Dibba på Fujairahs nordkyst. Læs mere om Forenede Arabiske Emiraters historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Martin Hvidt, Mellemøst-Information: Forenede Arabiske Emirater i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78162