Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

al-Hira

Oprindelig forfatter JBS Seneste forfatter Redaktionen

al-Hira, oldtidsby nær al-Najaf i det sydlige Irak. Al-Hira har en meget lang historie som mødested for persisk, arabisk og byzantinsk kultur og fik navnlig i 200-600-t. stor betydning. Et kristent arabisk dynasti, lakhmiderne, valgte nemlig al-Hira som hovedstad og bekostede anlæggelsen af mange store og prægtige bygninger, bl.a. flere kirker og klostre, ligesom byen også blev et vigtigt centrum for arabiske digtere. Da araberne i 633 erobrede det sydlige Irak, var byens betydning allerede dalende, idet den sidste lakhmide blev afsat af perserne i 602.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bæk Simonsen: al-Hira i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91658