Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gandhara

Oprindelige forfattere ABN og FM-K Seneste forfatter Redaktionen

Gandhara, område i det nuv. nordvestlige Pakistan og østlige Afghanistan. Gandhara, der hørte under Perserriget, erobredes i 300-t. f.Kr. af Alexander den Store og blev senere mødested for indisk og græsk kultur. Området var en del af Ashokas indiske storrige i 200-t. f.Kr. og fik en kulturel opblomstring under Kushandynastiet i de første århundreder e.Kr.

Gandhara-kunsten

Gandhara-kunsten, der havde sin blomstringstid i 100-400-t., har spillet en betydelig rolle i den buddhistiske kunsts udviklingshistorie. Med buddhismens udbredelse fra det nordvestlige Indien til Central- og Østasien, med Bamiyan i Afghanistan som en vigtig mellemstation, fulgte Gandhara-kunstens formsprog. Af særlig betydning for udviklingen af den buddhistiske ikonografi er gengivelsen af Buddha i menneskeskikkelse. De ældste kendte statuer og relieffer af Buddha selv stammer fra Gandhara og den samtidige Mathura-skole. I den tidlige buddhistiske kunst fremstillede man Buddha i symbolsk form, fx betegner hjulet igangsættelsen af læren. I Gandhara-kunstens stående Buddhafigurer er en hellenistisk indflydelse åbenbar, mens komposition og ikonografiske detaljer i den siddende, mediterende Buddha er klart indiske.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Frede Møller-Kristensen: Gandhara i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82092