Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Afghanistan - infrastruktur

Oprindelige forfattere AOle og HanCh Seneste forfatter Redaktionen

I Afghanistan er der ingen jernbaner, men landet er nogenlunde forsynet med hovedveje, som blev bygget med amerikansk, sovjetisk og tysk bistand i 1960-70’erne. I 1964 åbnedes Salangtunnelen i Hindu Kush; den er anlagt i 3360 m højde og afkorter vigtige transportafstande i nord med over 200 km. Elforsyning og telekommunikation er kun ringe udbygget og koncentreret til de største byer, og kun 13% af befolkningen har adgang til rent drikkevand, 15% til sanitet og kun 6% til elektricitet. I konfliktårene 1978-2001 blev hovedparten af landets infrastruktur ødelagt gennem en kombination af krigshandlinger og manglende vedligeholdelse. Der er få lufthavne, og kun to er internationale: Kabul og Kandahar. Siden 2002 er mobiltelefoner blevet meget udbredt.

Læs mere om Afghanistan generelt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Asta Olesen, Hanne Christensen: Afghanistan - infrastruktur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33527