attentat

Attentat, mord eller mordforsøg, der med politisk eller religiøst sigte bliver begået på indflydelsesrige personer. Tidligere dækkede betydningen af ordet alene forsøget på at fuldbyrde handlingen, mens man ved ordet nu også forstår, at handlingen gennemføres, dvs. at attentatofret myrdes. Det er karakteristisk for de personer eller grupper, der står bag et attentat, at de ikke besidder samme magtposition som ofret, at de føler sig i så stærk opposition til det bestående, at attentatet anses for et legitimt våben, og at attentatet udføres under påberåbelse af en anden retfærdighed end den, som ofret repræsenterer.

Af grupper, der har anvendt attentat som politisk magtmiddel, kan nævnes anarkisterne i slutningen af 1800-t. og i nyeste tid Det Muslimske Broderskab i Egypten, ETA i Spanien, IRA i Nordirland og Rote Armee Fraktion i Vesttyskland (se også terrorisme). Ofte er der tale om et forsøg på at fjerne en person, der står i vejen for en ønsket udvikling, fx ved skudattentatet på den østrig-ungarske tronfølger Frans Ferdinand i 1914 og det mislykkede bombeattentat mod Adolf Hitler i 1944. Endvidere kan hævnmotiver ligge bag attentater, hvilket var tilfældet ved mordet på Indira Gandhi i 1984.

Der findes talrige eksempler på, at attentatet er benyttet som et middel til at vinde magt eller fjerne fjender: Knivattentatet mod Cæsar år 44 f.Kr., nedhugningen af kejser Caligula år 37 e.Kr., den revolutionære gruppe Narodnaja Voljas (Folkets Vilje) bombeattentat mod den russiske kejser Aleksander 2. i 1881 samt skudattentaterne mod Abraham Lincoln (1865), Mohandas (Mahatma) Gandhi (1948), Robert Kennedy og Martin Luther King (begge 1968) og Egyptens præsident Anwar al-Sadat (1981). I en del tilfælde kan det være vanskeligt at afgøre, om der er tale om egentlige attentater. Motiverne bag forskellige mord, fx på den danske konge Erik 5. Klipping (1286), på præsident J.F. Kennedy (1963) og på Sveriges statsminister Olof Palme (1986), er således ukendte.

I Danmark findes kun få eksempler på attentater; nævnes kan dog mordet på den kullede grev Gerhard 3. i 1340, begået af Niels Ebbesen og hans mænd, samt det mislykkede pistolattentat mod konseilspræsident Estrup i 1885, der blev udført af den 19-årige typograf Julius Rasmussen "til gavn for friheden" og for at få gjort en ende på den udemokratiske regering. Estrup slap uskadt takket være en solid frakkeknap.